Abonnementsartikel

Efter 104 år er et stort kapitel i det danske landbrug lukket ned for at finde en ny og central plads i landbrugets organisationer

Med 42 ja-stemmer og en blank stemme blev et kapitel i det danske landbrugs historie lukket tirsdag 2. september. På sin tilsyneladende sidste generalforsamling vedtog de delegerede nemlig at fusionere Danske Andelsselskaber med Landbrugsraadet.

Den endelig beslutning kræver dog en ekstraordinær generalforsamling, som er fastsat til at finde sted 17. september – samme dag tager Landbrugsraadet også stilling til, om det vil fusionere med Danske Andelsselskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugsraadet bliver den fortsættende organisation, der ”yderligere skal samle og styrke danske landmænds og deres selskabers interessevaretagelse nationalt og internationalt”, som der står skrevet i forslaget til fusionsaftale mellem de to.

Landbrugsraadet bliver et andet

Falder fusionen endeligt på plads 17. september, får de danske landmænd et andet Landbrugsraadet, hvor der bliver lige mange A-medlemmer fra de generelle organisationer og brancherne.

De generelle organisationer bliver repræsenteret med 20 medlemmer fra Dansk Landbrug, to fra Dansk Erhvervsgartnerforening og en fra Danske Sukkerroedyrkere.

Fra brancherne kommer der en fra Danske Slagterier, fem fra Danish Crown, en fra Tican, en fra Daka, en fra Mejeriforeningen, fire fra Arla Foods, en fra Kødbranchens Fællesråd, en fra pelsdyravlerforeningen, en fra Copenhagen Fur Center, en fra Det Danske Fjerkræraad, en fra Brancheudvalg for Frø, en fra DLF amba, to fra DLG, en fra Den lokale Andel og en fra Danske Kartoffelmelsfabrikker.

Hertil kommer tre observatører fordelt med en fra Økologisk Landsforening, en fra Dansk Landbrug og en fra Danmarks Landboungdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det nuværende Landbrugsraadet er der 38 A-medlemmer, og i det nye bliver der efter forslaget 46 plus tre observatører.

Samme budget

Rent økonomisk kommer udgiften til at ligge på samme niveau som før fusionen. I indeværende år betaler A- og B-medlemmerne (Danpo, Tryg, Alm Brand m.fl.) tilsammen godt 38 millioner kroner i kontingent for at være med.

Efter den ny model, som kommer til at gælde i 2004, bliver kontingentet også på godt 38 millioner kroner.

De to største bidragsydere bliver Danske Slagterier (14,7 mio. kr.) og Mejeriforeningen (9,7 mio. kr.). De generelle organisationer nøjes med at betale 3,082 millioner kroner, mens de landsdækkende brancheorganisationer og landmandsejede andelsselskaber må af med 32,586 mio. kr.

B-medlemmerne skal betale 2,366 mio. kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Andelsselskabers egenkapital på 18,8 mio. kr. (pr. 31.12.2002) overføres til Landbrugsraadet.

Behov for gennemsigtighed

I sin beretning til generalforsamlingen kom formanden, Bent Juul Sørensen, blandt andet ind på de muligheder, andelshaverne har for at vurdere deres selskabers resultater. Han sagde ordret citeret:

”…i alle andelsselskaber er det vigtig, at bestyrelsen forholder sig kritisk og konstruktivt til den ansatte ledelse. Det er derfor, at vi fra Danske Andelsselskabers side i forbindelse med debatten om aktivt ejerskab og Nørby-rapporten har foreslået, at der udvikles metoder til måling af andelsselskabernes resultater og gives informationer, der giver de ansvarlige folkevalgte et så præcist billede som muligt af selskabets situation.

Regnskab, risiko og resultatopgørelse bør ikke kun være et spørgsmål om at kunne opfylde bestemmelserne i årsregnskabsloven. Aktive ejere må se i øjnene, at der kan være behov for at gå videre i rapporteringskravene og risikoanalyserne, hvis de som folkevalgte skal kunne udøve en effektiv styring og kontrol.”

Se i øvrigt kronikken side 10 nederst i denne udgave af MaskinBladet.