Abonnementsartikel

Sporbarhed, smag, fødevaresikkerhed og accept fra det omgivende samfund er nøgleord for fremtidens succes, mener Ole Linnet Juul, branchedirektør i FødevareIndustrien

Selvom Ole Linnet Juul driver et mindre hobbylandbrug, et det ikke de små linjer, vi skal tale om i dag. Tværtimod skal der ses fremad mod år 2010 og de store udfordringer, der melder sig over de kommende syv år for primærlandbruget og fødevareindustrien.

Mødestedet med Ole Linnet Juul er Lübeck, hvor der i sammenhæng med Dronning Margrethes og Prins Henriks officielle besøg også er arrangeret lancering af en ny, internetbaseret fødevareportal www.daenischeessen.de

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarer og deres afsætning er altså Ole Linnet Juuls arbejde i Dansk Industri, hvor han har titel af branchedirektør i branchefællesskabet FødevareIndustrien.

Han ved derfor også, hvad det er, der tæller, når fødevareindustrien og landbruget skal ud på et stadigt mere globaliseret marked for at afsætte sine produkter i en konkurrence, der er knivskarp.

Han ved desuden, at det er vigtigt, at forstå og hele tiden at fange de signaler, det omgivende samfund udsender.

Interessante udfordringer

- Forhandlingerne om øget global frihandel er netop gået i gang i Cancun i Mexico. Og vi har for nylig fået et skift i den fælles landbrugspolitik i EU, hvor et centralt element er afkobling af støtten.

- I det hele taget kan de danske landmænd lige så godt tage i stiv arm, at landbrugsstøtten er under aftrapning. Sker det globalt, frygter jeg ikke for konkurrenceevnen, lyder meldingen fra Ole Linnet Juul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mere end betoner, at de danske landmænd fremover skal leve af at være gode til at levere fødevaresikkerhed, sporbarhed og på den måde opnå forbrugernes gunst - og ikke af at være støttede af EU direkte eller indirekte.

Og det skal vel at mærke ske med en fortsat høj landbrugsproduktion i Danmark.

- Personlig tror jeg, at svineproducenterne skal arbejde intenst på at opnå accept fra deres omgivelser.

- Her kan de få glæde af nye teknologier, så lugten af for eksempel gylle og miljøbelastningen generelt nedbringes.

Ole Linnet Juul mener også, at moderne stordrift er at sammenligne med al anden industriproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan man lige så godt erkende og indrette sig efter.

- I den forbindelse kunne man jo overveje, om man for eksempel skulle indrette særlige industriområder til for eksempel svineproduktion, hvor der kunne indrettes fælles biogasanlæg og andet, som med fordel kan udnyttes af samarbejdende producenter, foreslår han.

Brug de nye teknologier

Ole Linnet Juul er ikke i tvivl om, at strukturudviklingen vil rase videre i det danske landbrug og kun efterlade en mindre del af de nuværende heltidsbrug.

- Udviklingen mod færre brug vil komme i alle produktionssektorer, og jeg mener, at det er en udvikling, som vil fortsætte for at bringe omkostningerne ned.

De nyeste teknologier skal også bruges for at følge med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gælder også for GMO-planter, som jeg mener det danske landbrug og samfund kan høste fordele af. Vi skal blive bedre til at forklare de fordele, disse planter har.

I den forbindelse nævner Ole Linnet Juul, at pesticidresistente planter kan spare brugen af en betydelig mængde kemi til gavn for miljøet.

- Men pesticidresistens er kun det første og mindste skridt i en udvikling, som jeg tror kommer fremover.

Personligt tror branchedirektøren ikke på, at det danske landbrug kan høste fordele ved at satse på GMO-frihed.

- Det vil være meget letsindigt, og vi har allerede set, at den GMO-frie gris, som COOP lancerede, ikke fik kommerciel succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ole Linnet Juul understreger, at det ikke er et spørgsmål om enten eller.

- Det er også fint, at vi har en økologisk produktion i Danmark, mener han.

Forskningen skal være målrettet

Forudsætningen for at tage nye teknologier og viden i brug er, at der bliver skabt nyt.

- Forskning og viden kræver penge, og såvel erhvervet selv som det offentlige bør deltage i finansieringen.

- Men der er en tendens til at se lidt ensidigt på den mængde penge, der bruges til forskning og formidling af ny viden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er nok så væsentligt at lægge vægt på kvaliteten af den forskning og formidling af resultaterne, som foregår, mener Ole Linnet Juul.

Han mener især, at den offentlige forskning har været defensiv.

- Der er blevet forsket i problemer som udvaskning af næringsstoffer på en måde, hvor man har brugt meget tid på at finde ud af, hvor stor udvaskningen har været og mindre tid på at finde ud af, hvordan man kan forhindre udvaskningen.

- Det er selvfølgelig fint at have en viden om problemerne og udfordringerne, men endnu bedre at have et bud på løsninger.

- Løsning af svineproduktionens miljøproblemer er ikke færre svin, men bedre teknologier, siger Ole Linnet Juul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode forudsætninger

Fødevaresikkerhed er et absolut nøgleord for fremtidens fødevarer og landbrugsprodukter. I den forbindelse er sporbarhed en væsentlig forudsætning.

- Sporbarhed er simpelthen et must, og vi er nødt til at have styr på den.

- Før i tiden kunne landmændene selv bestemme, men i dag bliver de mødt med krav fra deres aftagere. Gode eksempler på den udvikling er Code of Practice fra Danish Crown og Arlagården fra Arla Foods, forklarer Ole Linnet Juul.

Han er ikke i tvivl om, at en god styring af sporbarheden kan vendes til en fordel for det danske landbrug.

- Vi skal også være opmærksomme på, at det danske landbrug absolut ikke er det eneste, der arbejder intenst med sporbarhed. Men traditionelt har landbruget været gode til at systematisere informationer, og derfor har de gode forudsætninger for at være med fremme, siger Ole Linnet Juul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug for konstant fornyelse

For mange forbrugere er pris et væsentligt argument for at vælge en bestemt vare. Men pris er ikke eneste årsag til at vælge en vare frem for en anden.

- Kvalitet, smag, convinience (nemhed, red.), emballage og nyudviklede produkter er også meget vigtige, siger Ole Linnet Juul.

- Det vil sige, at der skal ske en forædling, som øger værdien af råvaren.

Som eksempel på forædling, der øger værdien af korn nævner han brød.

- Der sker hele tiden fornyelse af de typer af brød, vi kan købe. Livscyklusen for de fleste produkter er betydeligt kortere i dag end de var for år tilbage.

- Kravene om fornyelse er ubønhørlige og konstante i fødevareindustrien, fastslår Ole Linnet Juul.

Som eksempler på nye produkter nævner han jerseyprodukter fra Thiese Mejeri og en række Mathilde-produkter fra Arla Foods samt kombinationer af kød- og brødprodukter fra Easy Food.

- Konstant fornyelse af produkterne kræver enten størrelse eller specialisering.

Private label også en mulighed

En anden vej at gå for industrien kan være at gå ind i et tæt samarbejde med detailleddet.

- Det kan være med henblik på at udvikle et nyt brand (mærkevare, red.) til sin egen virksomhed eller et private label (en mærkevare, ejet af detailkæden, red.), forklarer Ole Linnet Juul.

Han er ikke så bange for private labels, som han mener kan være en god løsning for for eksempel mindre og mellemstore fødevarevirksomheder.

- Man skal også huske på, at det er meget dyrt at vedligeholde opmærksomheden omkring et brand, siger han.

Fornyelsen kan også komme i samarbejde med cateringvirksomheder eller institutions- eller virksomhedskøkkener.

- En anden måde at distancere sig på kan være at yde bedre service, siger Ole Linnet Juul.

Ingen trofaste forbrugere

Der har været mange røster og meninger fremme i debatten om, hvem industrien og landbruget skal satse på som kunder til sine produkter.

Ole Linnet Juul tror ikke, at man skal gå efter en helt bestemt type af forbrugere.

- Der findes ikke stationære forbrugere, og de meget købedygtige forbrugere er heller ikke ensidigt loyale over for særligt gode produkter.

- Derfor skal der blandt andet satses på intelligente produkter, som indeholder stor viden både med hensyn til indhold og emballage, mener Ole Linnet Juul.

Udvikling af disse produkter kræver store investeringer, og dem der skal der være vilje til at foretage.

- Det gælder også for andelsselskaberne, som kan hente meget ved at synliggøre over for sine medlemmer, hvad de kan tjene på at investere i fremtiden, siger Ole Linnet Juul.

- Andelshaverne skal forstå, at de er en del af værditilvæksten.

Han nævner, at de danske mælkeproducenter næppe ville have haft den mælkepris, de får i dag, hvis der ikke var investeret i at udvikle nye produkter.

Fuld af fortrøstning

Ole Linnet Juul er fuld af fortrøstning med hensyn til udviklingen frem mod 2010.

- Vi har med en af de største industrisektorer at gøre i det danske samfund, og jeg mener, vi er godt gearede til at tage udfordringerne op.

- Men det kræver, at vi er parate til konstant fornyelse og til at tænke anderledes, siger Ole Linnet Juul.63537-1

Fakta om FødevareIndustrien

FødevareIndustrien er branchefællesskabet for DI"s mere end 200 medlemsvirksomheder på fødevareområdet. FødevareIndustriens væsentligste opgave er at sikre den forædlende fødevareindustris interesser og konkurrenceevne.

Aktiviteterne spænder over områderne fødevarelovgivning, kvalitet og sikkerhed, forskning og innovation samt markedspolitik. FødevareIndustrien er repræsenteret i en række centrale, offentlige råd og udvalg på fødevareområdet, ligesom der samarbejdes med øvrige organisationer inden for området.

FødevareIndustrien er medlem af den europæiske fødevareindustrisammenslutning CIAA. De medlemsrettede aktiviteter omhandler dels seminarer, konferencer mv. om aktuelle fødevarepolitiske spørgsmål, dels medlemsorientering gennem FødevareIndustriens blad "Fokus".