Abonnementsartikel

Mælkeproducent Benjamin Berner Christensen er oprindeligt uddannet smed, men har altid ønsket at gå i faderens fodspor som landmand

Benjamin Berner Christensen er uddannet smed. Ikke fordi han ville være smed, men fordi det var gode kundskaber at have, når han engang blev landmand.

Efter læretiden som smed og uddannelsen på Næsgaard Landbrugsskole købte Benjamin Christensen ejendommen Pollerup Hovgård sydøst for Stege på Møn i 1997.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På det tidspunkt havde jeg 22-23 kollegaer på Møn. I dag er der omkring 14 mælkeleverende besætninger tilbage. Men antallet af køer er stort set det samme på øen, fortæller Benjamin Christensen.

Da han købte ejendommen, bestod den af 60 hektar ager, 105 årskøer og en mælkekvote på 880 ton med en fedtprocent på 3,72. Kvoten er siden blevet udvidet til 1.180 ton mælk og besætn ingen tæller 138 årskøer. Med forpagtninger råder Benjamin Christensen over 120 hektar jord.

I tre år brugte Benjamin Christensen den gamle kostald fra 1972. Der var 88 sengepladser og altid overbelægning. Det blev imidlertid fortid, da han i 2002 fik bygget en ny Gråkjærstald med plads til 140 årskøer.

- I den nye stald har vi kun malkende køer. Goldkøer og kalve går i de gamle bygninger. Min samlede kapacitet er dermed 160 årskøer, fortæller Benjamin Christensen.

Større effektivitet

Kostalden er 2.000 kvadratmeter, hvoraf de 600 kvadratmeter er inddraget til foderlade. Ved at inddrage foderladen kan kapaciteten udvides til 200 årskøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var utrolig dejligt at komme over i den nye stald.

- Mange spørger, om der var noget, man kunne gøre anderledes. Og det eneste jeg kan komme på er, at jeg måske skulle have bygget lidt større med det samme. Alt tyder jo på, at besætningerne bliver stadig større for at økonomien kan hænge sammen, siger Benjamin Christensen.

Malkestalden er en 2 x 12 sildebensmalkestald med kraftfoder og separationsboks. Sammen med kostalden har den nye malkestald gjort det muligt at få arbejdet til at glide lettere.

- Vi skulle blive mere effektive pr. mandetime med den nye stald, og det har vist sig at holde stik, konstaterer Benjamin Christensen.

Til decemberbørsen vil han udnytte sin mulighed for at købe 70 ton mælkekvote.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Før bygningen af den nye kostald kom køerne på græs om sommeren. Skiftet til at gå inde hele året lader ikke til at have påvirket sundhedstilstanden negativt, snarere tværtimod.

- Jeg oplever færre benproblemer og trykskader i den nye kostald på grund af madrasser i sengene. Selv i sommerens hedebølge var der ingen problemer med indeklimaet, blandt andet fordi stalden har delvist åbne sider med perforerede plader, siger Benjamin Christensen.

Fællesskab om planteavl

I umiddelbar nærhed af Benjamin Christensens gård har faren en planteavlsejendom med 175 hektar jord. Jorden dyrker de i fællesskab og har således knap 300 hektar i omdrift.

Benjamin Christensen har 16 hektar sukkerroer, 40 hektar silomajs, 25 hektar græs til slet- og afgræsning, ni hektar rødsvingel til frø, 20 hektar hvede og 10 hektar maltbyg.

- Det er andet år, vi selv laver græsensilage. Målet er tre til fire foderenheder pr. ko i græsensilage ved øget udlægning af græs. Det vil give et egenproduceret og alsidigt grovfoder, hvor rationen vil bestå af tre til fire foderenheder græsensilage samt cirka otte foderenheder majsensilage, siger Benjamin Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er så småt i gang med at planlægge næste års byggeprojekt, der kommer til at bestå af nye plansiloer.

Benjamin Christensen har under tiden overvejet, om han selv skulle fede tyrekalve op. Men indtil videre har han en fast aftager af kalvene.

- Det er nok en for stor satsning, at lave en produktion hjemme. Med den store usikkerhed der er om handyrpræmierne i fremtiden, vurderer jeg, at det er for risikabelt at bygge faciliteter til tyrekalvene. Ellers ville det være oplagt at lave en produktion selv, siger han.Foto: Benjamin-1