Abonnementsartikel

Efter 10 års samarbejde har CNH Global N.V. og Caterpillar Logistics Services Inc. indgået en ny langsigtet aftale om distribution af reservedele

En aftale mellem CNH Global og Caterpillar Logistics Services Inc. betyder, at Cat Logistics bliver den eneste tredjepart, der udbyder CNH-reservedele i USA og Canada og kommer til at stå for reservedelslagre og for at modtage, pakke, afsende reservedele.

De to virksomheder har arbejdet tæt sammen for at indføre et distributionssystem, som kan forbedre service over for forhandlere og kunder inden for alle CNHs mærker inden for både landbrugs- og entreprenørområdet. Mærkerne omfatter blandt andet Case, New Holland og Kobelco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De skridt, vi tager med denne aftale, afspejler den forpligtelse, vi har over for vore forhandlere og kunder til hele tiden at forbedre serviceniveauet i vores forsyning af reservedele. Det er en gevinst for både vore kunder, forhandlere og aktionærer, siger Tom Brockley, der står for CNHs nordamerikanske reservedelsdistribution.

Også hos Caterpillar er der glæde over aftalen.

- Samarbejdet vil kombinere det bedste af vore respektive kapaciteter til at levere høj kvalitet og omkostningseffektiv eftersalgsservice, siger Steve Wunning, der er chef for Caterpillar Logistics Services Inc.