Abonnementsartikel

Det danske landbrug skal fremover klare sig på markedsvilkår, og det bliver de dygtigste og stærkeste, som overlever, mener Jens Bigum

Konkurrence, konkurrence og konkurrence.

Eller sagt på engelsk: Survival of the fittest – den stærkeste overlever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ovre er en tid med beskyttelse og retten til sit eget hjemmemarked.

- Vi skal fremover klare os på markedsvilkår, lyder den nøgterne konstatering fra Jens Bigum, adm. direktør for Arla Foods.

I den sammenhæng er en tilpasning af landbrugets virksomheder til markedets vilkår og en evne til at aflæse dets behov helt central.

- Det kræver også en parathed til at gennemføre forandringer og at have forudsætningerne i orden.

- Altså en proces, som skal præge alt, hvad man gør, og hvor der ikke bliver tid til at hvile på laurbærrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver en daglig kamp, som også indbefatter at få virksomhedernes ansatte til at gøre tingene endnu bedre, siger Jens Bigum.

Et godt udgangspunkt

Og selvom en virksomhed føler, at den har nået det maksimale, er det ikke nok.

- I andelsvirksomhederne må ejere og ansatte tage hinanden i hånden og i fællesskab nå endnu længere.

Med flere årtiers erfaring i mejeribranchens elite kender Jens Bigum om nogen i Europa til denne sektors fremtidsudsigter.

- De svage mejerier vil frem mod 2010 blive tvunget til at give op, og antallet af mælkeproducenter vil svinde drastisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Heldigvis er vi i Danmark og Sverige nået temmelig langt i strukturudviklingen med hensyn til primærbedrifterne i modsætning til mange af de øvrige EU-lande.

- På mejerisiden er vi også nået meget langt, og det giver os et positivt udgangspunkt i den fremtidige konkurrence, at vi er nået så langt i udviklingen fra smådrift til stordrift, mener Jens Bigum.

Mælkens værdi falder

En del af de nye tider for mælkeproducenterne og mejerisektoren i EU er også det kommende fald i mælkens værdi som råvare.

Faldet i værdi bliver på 22 procent, og det er et fald, hvis virkning Arla Foods ikke kan afbøde i væsentligt omfang.

- Hensigten er at reducere afstanden mellem prisen på verdensmarkedet og internt i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men selvom de danske og svenske mælkeproducenter selv ejer forædlingsleddet, kan vi ikke opretholde den udbetalte mælkepris til andelshaverne, konstaterer Jens Bigum.

Arla Foods er nemlig så stor, at koncernen både laver mærkevarer, forædlede varer og bulkproduktioner, hvor især de sidstnævnte vil blive billigere som følge af EU-reformen i retning af stærkere markedsorientering.

- Hvis de forædlede varer og mærkevarerne skal ophæve faldet i pris på bulkproduktioner, skal vi være i stand til at hæve prisen på disse.

- Historien melder imidlertid ikke noget om, at den mulighed ligger lige for.

- Men i det omfang, det er muligt at føre mælk over på forædlede varer, kan der tjenes penge, som kan bidrage til at reducere virkningen af faldet i mælkeprisen. Det er vores målsætning løbende at lave flere forædlede varer, men det er ikke en ændring, som kan ske i voldsomme spring, siger Jens Bigum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrenterne går samme vej

Kendsgerningen er også, at en række andre mejeriselskaber i EU finder det lige så attraktivt som Arla Foods at producere stadig flere forædlede varer for at øge mælkens værdi.

- Kampen om højprissegmentet vil også tiltage, siger Jens Bigum.

Han konstaterer, at der i det åbne marked er en række særdeles effektive konkurrenter, som har strategier, der ligner Arlas.

- Når alle de svageste er udkonkurrerede, og dem er der forsvundet mange af, er der kun nogle meget muskuløse, meget effektive og dygtigt ledede virksomheder tilbage.

- Disse virksomheder vil indbyrdes kæmpe om markedet, fremhæver Jens Bigum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er af den opfattelse, at såfremt Arla ikke havde valgt at følge en forædlingsstrategi, ville selskabet have stået dårligt i konkurrencen.

- Nu har vi et fornuftigt udgangspunkt, selvom det ikke løser alle problemer, konstaterer Jens Bigum.

Han peger på, at der kan rationaliseres yderligere, hvilket vil øge indtjeningen til andelshaverne.

- Mit skøn er, at 25 øre af mælkeprisen pr. kg kan tilskrives vores forædlingsstrategi.

Unikke produkter er vejen frem

Merindtjeningen kan imidlertid ikke helt og fuldt udbetales til andelshaverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal være penge til forskning og udvikling og ikke mindst markedsføring, siger Jens Bigum.

- Det nytter ikke at stoppe, selvom det kan være fristende i en tid, hvor mælkens værdi som råvare falder.

- Tværtimod skal vi gøre mere og bruge den styrke, vi har etableret, til at investere i markedet. Ellers saver vi den gren over, vi sidder på.

Jens Bigum siger, at det kan være svært at konstatere den umiddelbare sammenhæng mellem de penge, der bliver anvendt til forskning, udvikling og markedsføring og så det aktuelle salg.

- Men tit vil det vise sig at være de bedst anvendte penge i en råvarestyret virksomhed, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jens Bigum mener heller ikke, at de danske andelsvirksomheder i relation til deres størrelser har ret mange forædlede varer.

- Det hænger nok sammen med det pres, vi oplever fra andelshaverne om at få mest muligt udbetalt nu og her, siger han.

Vis vedholdenhed

Ifølge Jens Bigum er det nødvendigt at tænke langsigtet som andelshaver.

- Det er nødvendigt for at fastholde og udvikle markedspositioner, selvom det en gang i mellem ikke giver det helt optimale afkast.

- Hvis man ønsker at skabe merværdi, kan man ikke shoppe i markedet ved skiftevis at være inde og skiftevis ude med sine produkter afhængig af de øjeblikkelige valutakurser, restitutioner, regulativer med mere.

- Man er nødt til at forblive i de markeder, man vil satse på, når man satser på produktioner, som er gjort klar til forbrugerne, konstaterer Jens Bigum.

Forudsætningen for at satse på et marked skal imidlertid også være til stede.

- Hjemmearbejdet med hensyn til markedsanalyser skal være gjort med stor omhu, før man træffer sin beslutning om et marked. Når beslutningen er taget, skal den gennemføres med stor konsekvens, og man må ikke fortryde efter blot nogle måneder.

- En mærkeprofil kan ikke etableres uden vedholdenhed, siger Jens Bigum.

Sats på moderne forbrugere

Arla Foods vil satse på moderne forbrugere, hedder det i selskabets vision.

- Moderne forbrugere skal opfattes bredt, næsten som alle forbrugere i et land. Vi vil gerne være hovedleverandør til det danske folk.

- Primært vil vi dog henvende os til den øverste del af indkomsthierakiet og de forbrugere, som vægter smagsoplevelser, kvalitet og sikkerhed højt.

- Inspiration, nydelse og tryghed er derfor nøgleord for os, siger Jens Bigum.

Han peger derfor også på, at det betyder lidt mindre for Arla Foods at henvende sig til de forbrugere, som blot ønsker at få noget i maven.

- Men selvfølgelig skal vi også være i stand til at sælge mælkepulver til Bangladesh. Så vores prioritering er de købedygtige forbrugere.

- Og vi skal satse på unikke produkter til dem.

- Ideen er ikke at sælge mest muligt billigst muligt, mener Jens Bigum.

Hold fast i andelen

Samhørigheden mellem andelshaver og andelsselskab er et væsentligt element for at opretholde den succes, de danske og svenske landmænd har haft i årtier.

- Uanset debatten og kritikken gennem årene, har der været et meget betydningsfuldt samspil gennem årene, som har været mere tillidsfuldt og mere velfungerende end i de fleste andre lande, jeg kan få øje på.

- Når jeg har rejst, har jeg mødt meget positive tanker om den skandinaviske andelsform, mens det næsten er blevet en selvfølgelighed for vores landmænd. Det er også forståeligt, men det er ikke en selvfølgelighed, at man har sine andelsselskaber, mener Jens Bigum.

- Mit håb er, at man også fremover forstår at værdsætte andelsselskaberne, som er en god måde at beskytte primærproducenternes interesser på.

- Set i en større sammenhæng sker der meget store koncentrationer inden for andre sektorer. Det gælder for producenterne af traktorer, mejetærskere, finsnittere, kunstgødning, pesticider med mere.

- Her er tale om en kolossal koncentration over for en række meget små aftagere, nemlig landmændene.

Fare for at blive mast

- Hvis landmændene ikke formår at holde sammen, vil de blive mast i værdikæden, påpeger Jens Bigum.

Han er derfor af den opfattelse, at såfremt andelsselskaberne bliver drevet godt, langsigtet og professionelt ud fra de rigtige strategier udfærdiget af såvel den ansatte som den folkevalgte ledelse, så kan de også overleve og give andelshaverne bedst mulig indtjening.

- Omvendt er der ikke noget, der kan beskytte såvel dårligt drevne andelsselskaber som dårligt drevne aktieselskaber.

- Kvaliteten i ledelsen på alle niveauer og rettidig omhu i beslutningerne er helt afgørende for de andelsselskaber, der bliver tilbage.

- Hvis de fejler, er andre parate til at tage over i et åbent, økonomisk system, siger Jens Bigum.

Inden for mejerisektoren er det selskaber som Nestlé, Danone, Parmelat og Lactalis, der hele tiden har øje for de muligheder, som markederne rummer.

Sælg ikke andelen

En af fristelserne for andelshavere, der føler, at deres råvarepriser er for lave, kunne være at sælge deres andelsselskaber til store, multinationale aktieselskaber inden for fødevareindustrien.

- Det vil være et powergame uden lige og en kortvarig fornøjelse for dem, der tager beslutningen.

- Man skal også forstå, at råvarepriserne er styret af kræfter, der er langt stærkere end andelsselskaberne.

- Og hvis man sælger sit andelsselskab, vil råvareprisen i højere grad blive fastsat på køberens betingelser, hvor ejerne af de nuværende andelsvirksomheder kan få indflydelse i en dialog med dem, de har sat til at drive deres virksomhed.

- Herefter er det et spørgmål om fordeling af det rådighedsbeløb, produktionen giver, siger Jens Bigum.

- Mit råd er derfor, at man som landmænd skal sørge for at have en balance i forhold til de relationer, man er afhængig af. Har man ikke det, bliver man mast.

- Og selvom jeg har fuld respekt for de landbrug, der bliver opbygget i disse år, er det stadig små virksomheder i forhold til de virksomheder, man skal handle med.

- Derfor er det nødvendigt at stå last og brast om andelsvirksomheder, der har noget muskelkraft.

- Jeg kan ikke se noget alternativ, fastslår Jens Bigum.foto 364530-1