Abonnementsartikel

Produktionen hos danske økologiske landmænd er aktuelt 30 procent større end efterspørgslen, fastslår forskerne Jens Vestergaard og Mai S. Linneberg - alligevel vil de ikke råde nogen økologerne til at stoppe

Overproduktionen af økologiske fødevarer i Danmark er ikke klaret med, at en eller to snese Arla-økologer lægger tilbage til konventionel drift, og at et par svineproducenter skrotter frilandshytterne og lægger jorden brak.

Faktisk er den danske produktion af økologiske landbrugsprodukter for tiden op mod 30 procent større end efterspørgslen; Hvilket svarer til at omkring 1.000 afd Danmarks cirka 3.700 økologer skal gå tilbage til konventionel drift, hvis udbud og efterspørgsel skal være i balance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fastslår lektor Jens Vestergaard og forskningsassistent Mai S. Linneberg fra Handelshøjskolen i Århus. De har gennem års forskning et indgående kendskab til det økologiske marked og er aktuelt med i et fælles europæisk forskningsprojekt om barrierer for omlægning til økologi.

Trods de triste tider for økologerne er det dog ikke muligt at lokke Vestergaard og Linneberg til at opfordre så meget som en eneste økolog til at sætte ukrudtstriglen væk og i stedet investere i en ny marksprøjte.

- Jeg vil ikke råde landmændene til at løbe deres vej. Det må de selv finde ud af, hvis de vil, siger Jens Vestergaard.

- Giv mig fire fødevareskandaler i den konventionelle produktion, og vi vil igen se en kraftig stigning i det økologiske salg, tilføjer han.

Lave priser – stort salg

Det er dog ikke kun andres ulykke, der efter de to Handelshøjskole-forskeres opfattelse kan give økologerne ny fremdrift. Mindst lige så stor betydning kan en række andre forhold få, vurderer de.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Især en sænkning af den pris, som forbrugerne skal betale for de økologiske varer i butikkerne, kan føre til en genopblomstring af den vældige succes, som økologien oplevede i sidste halvdel af ’90-erne.

Økologiske varer har det, som økonomer kalder høj pris-elasticitet. Det vil sige, at ændringer af prisen har stor virkning på salget. Således har en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut vist, at 10 procent sænkning af forbruger-prisen på økologiske æg vil føre til 20 procent større salg.

Ifølge Vestergaard og Linneberg vil det imidlertid ikke have nogen større virkning, hvis blot landmændene skærer toppen af afregningsprisen for deres mælk, kød og korn.

Derimod er det i forarbejdningsleddet og distributionen, de store muligheder for besparelser ligger, så snart produktionen er oppe i en størrelse, hvor stordriftsfordele virkelig begynder at batte noget. Hvilket i mange år har været tilfældet for økologiske produkter som mælk, æg og mel.

Selskaber i dilemma

- Husk at landmændene kun får omkring en tredjedel af, hvad forbrugeren betaler for en given vare. De store omkostninger og dermed muligheder for besparelser ligger i forarbejdning og distribution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er som om, man har en tyrkertro på, at økologiske varer absolut skal være dyrere end konventionelle, men sådan behøver det ikke at være, siger Jens Vestergaard.

Efter hans og Mai S. Linnebergs opfattelse kunne de store andelsselskaber som Arla, Danish Crown og Danæg gøre meget mere for at sælge deres økologiske sortiment, hvis de virkelig ville satse på det.

Men de store, blandede selskaber står i et dilemma, hvor de godt nok gerne vil sælge flere øko-varer, men på den anden side ikke vil skade salget af deres konventionelle produkter.

Er det ligefrem blevet en hæmsko for økologerne at være i samme selskaber som deres konventionelle kolleger?

- Næh. Man skal huske at økologien i Danmark er en klar succeshistorie, hvor man har fået over fem procent af det samlede fødevaremarked på forbavsende få år. Det var ikke sket uden alle de aktører, der har været på banen, inklusive de store andelsselskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men de står i et dilemma, som de forsøger at løse ved at styre og administrere markedet i stedet for at lade de økologiske produkter konkurrere frit med de konventionelle, siger Jens Vestergaard.

Undtagelsen Aarstiderne

Mai S. Linneberg nævner Aarstiderne, der bringer økologiske produkter ud til private kunder landet rundt, som en af undtagelserne[MSL1].undtagelsen. Her er tale om en virksomhed, der har haft stor fremgang de seneste år, mens væksten ellers er fladet ud i den økologiske sektor.

- Det skyldes blandt andet at Aarstiderne ikke står i noget dilemma. De har kun satset på økologiske varer og skal ikke tage hensyn til konventionelle leverandører. Desuden har de en anden ejerkreds end andelsselskaberne og har formået at skabe et godt mærke, siger hun.

En stigning i den internationale handel med økologiske produkter vil være endnu en faktor, der kan øge efterspørgslen.

I den forbindelse ser Jens Vestergaard det som meget positivt at EU har indført et fælles økologi-mærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endnu har mærket ikke den store betydning. Men det kan det få, mener han, hvis og når de store detailhandels-kæder i Tyskland og Sydeuropa for alvor begynder at fokusere på økologi og ikke vil lade sig hæmme af nationale eller regionale mærkningsordninger.

Og kædernes fokus vil komme, når forbrugerne i de pågældende lande får den samme interesse for økologiske varer, som danskerne fik i slutningen af forrige årti.

I øvrigt har Jens Vestergaard selv, hvad han betegner som ’et ekstensivt økologisk drevet brug med kødkvæg og planteproduktion’.

Og han har ikke tænkt sig at lægge tilbage til konventionel drift, skulle vi hilse og sige. Der kan jo ske så mange ting på markedet de kommende år.BILLEDTEKST: