Det er ikke nok at sende en pjece, hvis landmænd skal ændre holdning til sikkerhed. Man skal i dialog, og alle, der omgiver landmanden i det daglige må inddrages - landbokvinderne, børnene, konsulenterne, de ansatte, medierne og landbrugsskolelærerne. Og så må humoren også med.

Det har været filosofien bag projektet "Landbruget - en sikker arbejdsplads?", der er et stort forebyggelses-projekt med fokus på sikkerhed i landbruget i Vejle Amt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektets baggrund var dyster, for især i sidste halvdel af 1990´erne skete der mange alvorlige ulykker hos landbrugerne i amtet.

Målgruppen var alle Vejle Amts landmænd. Og formålet var at ændre holdning til risiko og risikoadfærd i landbruget, således at antallet af ulykker og arbejdsbetingede lidelser faldt.

Begejstret indsats

:- Vi har haft kontakt med 4.000 landmænd, og det er nu blevet helt legalt at være opmærksom på og tale om sikkerhed i landbruget i Vejle Amt. Sikkerhed er en del af dagligdagen, og det er vanskeligt at finde et sted, hvor man ikke gør noget, sagde amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen (V) på projektets afsluttende konference i september.

Projektet har især haft opbakning fra de lokale landboforeninger. Og her har landmændene på de enkelte gårde i Vejle Amt brugt mange timer på at arbejde med sikkerhedsproblemerne.

Ildsjæle og færre ulykker

- Vi kan konstatere, at antallet af ulykker i landbrugene er faldet med mindst 18 procent. I sig selv betyder procentsatsen ikke så meget. Det vigtigste har været ildsjælene, for ellers kan et så stort projekt ikke lykkes, fortæller arbejdsmediciner Charlotte Hjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var vigtigt for projektlederne Charlotte Hjort og overlæge David Sherson, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, at samarbejdet mellem arbejdsmiljø-folkene og landmændene kom til at foregå i gensidig respekt for hinandens kompetencer. Her skulle ikke være nogen løftede pegefingre, og humor skulle være en del af sikkerhedsprojektet.

- Det handler om, at deltagerne oplever, at de får noget ud af hinandens selskab. Det er vigtigt med respekten for deltagerne, og det skal afspejle sig i ligeværdige relationer, siger Charlotte Hjort.

Lokal forankring

Derfor lagde projektet fra start vægt på lokal forankring. Kun hvis lokale tager aktivt del i at forbedre sikkerheden, kan man forvente lokalt ejerskab og anvendelighed i dagligdagen.

Ligeledes var det vigtigt, at landbrugerne selv var med til at gennemføre sikkerhedsprojektet, så de fik opbygget en kompetence og kan gøre noget tilsvarende på et senere tidspunkt.

- Det vigtigste er de mange enkeltpersoner i landbruget, der er blevet involveret i sikkerhed, fortæller arbejdsmediciner Charlotte Hjort

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her er en forskel, der gjorde forløbet til et projekt med mange facetter. Det er kommet drypvist, efterhånden som delprojekterne blev sat i gang. Og det får effekt på længere sigt, fordi der er sat så meget sikkerhedsarbejde i gang. Derfor er jeg fuld af optimisme, siger hun.

- Vi ved, at 1.322 personer fra landbruget har været i kontakt med projektet og deltaget i mindst én af projektets aktiviteter. Det betyder, at 65 procent af landmændene i amtet - aktivt eller passivt - har deltaget, forklarer Charlotte Hjort.

Møder landmanden, hvor han er

Arbejdsmediciner David Sherson, Vejle Sygehus, siger efter projektets afslutning:

- Det har været et innovationsprojekt, hvor vi virkelig har fået tag i landbruget. Græsrødderne på lokalt niveau deltog, og det var dér, vi konsekvent søgte at påvirke, siger han.

- Vi skal jo ikke komme og pådutte. De, der i dagligdagen arbejder og samarbejder i landbruget, skal selv forbedre sikkerheden. Derfor er eksempelvis de lokale erfa-grupper vigtige, for de satte selv fokus på sikkerhedsproblemerne og påtog sig konkrete opgaver. Lokale kræfter har virkelig brændt for det, siger David Sherson

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er ikke skuffet over, at sikkerhedsprojektet blot kunne konstatere et fald i ulykkerne for alle landmænd på 18 procent.

- Vi har sat en folkelig proces i gang, som jeg tror vil blive ved med at virke. Så jeg er optimistisk - men det gælder naturligvis også fremover om at blive ved med at være opmærksom på landbrugets sikkerhedsproblemer, siger David Sherson.:

Sikkerhedsprojektets baggrund var dyster, for i 1999 skete der alene i Vejle Amt seks dødsulykker i landbruget. Af alvorlige ulykker uden dødelig udgang var der cirka 40 om året i sidste halvdel af 1990"erne.

På landsplan skete der i forhold til antal ansatte i gennemsnit tre gange så mange dødsulykker i landbruget som i andre erhverv. Og dødsulykker med børn og unge var i gennemsnit cirka 10 gange hyppigere end i alle øvrige erhverv.

Det viste sig under forløbet, at 78 procent af landmændene i Vejle Amt bemærkede sikkerhedsprojektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændrede holdninger

42 procent af de deltagende landmænd svarede, at de både har ændret holdning til sikkerhed og ændret deres sikkerhedsadfærd. 44 procent af landmændene mener også, at det er vigtigt for sikkerheden, at der kommer en konsulent på besøg for at gennemgå risici.

90 procent af landmændene mener, at de i høj grad eller til en vis grad er ansvarlige for, at ulykkerne sker. Her er der altså mulighed for at gribe ind.

Det må ses i sammenhæng med, at to tredjedele af landmændene mener, at ulykker blandt andet skyldes tidspres, mens 40 procent mener, at træthed er en betydende faktor.

40 procent mente også, at manglende vedligeholdelse er en del af problemet, mens 37 procent angiver uvidenhed som en del af årsagen til forekomst af ulykker.