Udviklingen i mælkeydelse har siden 1980"erne været meget kraftig i Danmark og deandre vestlige lande. Over 50 procent af stigningen skyldes forbedrede arveanlæg.
Men det stærke fokus på ydelse har betydet avlsmæssige ændringer - oftest forringelser - af nogle af de funktionelle egenskaber på grund af genetiske sammenhænge med ydelsesegenskaberne. Det skriver nyhedsbrevet Ny KvægForskning.
Forandringer
De avlsmæssige ændringer drejer sig for det første om eksteriøret.
For det andet drejer ændringerne sig om frugtbarhed, hvor der er en ugunstig sammenhæng i forhold til eksempelvis kælvningsinterval.
For det tredje drejer de avlsmæssige ændringer sig om dyrenes sundhed, hvor der er en stærk ugunstig sammenhæng med antallet af mastitistilfælde og en svag ugunstig sammenhæng med høje celletal.
Sammenhængen til øvrige sygdomme er normalt også ugunstig. Foderoptagelsen og fodereffektiviteten er vigtige årsager til disse sammenhænge. Desværre betyder de avlsmæssige sammenhænge mellem ydelse og foderoptagelse, at foderoptagelsen ikke fuldt ud kan følge den forøgede ydelse.
Miljø svært ved at kompensere
De ugunstige sammenhænge betyder, at der skal et særdeles godt miljø til for at kompensere for de negative avlsmæssige effekter, der opstår ved ensidig selektion for at opnå højere ydelse.
Konsekvenserne af ensidig avl til gengæld for højere ydelse slår derfor især igennem i besætninger med et lavt management-niveau. I USA er dårlig frugtbarhed for eksempel en medvirkende årsag til, at mange amerikanske besætninger ikke er selvsupplerende med kvier, og det betyder særdeles høje priser på kælvekreaturer.
Sundhed, frugtbarhed og foderoptagelse er derfor vigtige udfordringer for fremtidens kvægavl, skriver Ny KvægForskning.
Afdelingen for Husdyravl og Genetik ved Danmarks JordbrugsForskning er meget opmærksom på problematikken og er aktiv i den omlægningsproces, som er i gang inden for dansk kvægavl og i udlandet hen imod mere afbalancerede avlsmål.
De negative effekter af fortsat selektion for at opnå høj ydelse kan undgås til gavn for både dyrenes velfærd og kvægbrugerens økonomi - men det vil formindske yderligere fremgang i mælkeydelsen.
