Abonnementsartikel

Unitron har stor succes med et koncept, der omfatter rådgivning og salg af mineraler

Den rådgivning, som Hennie og Gerrit Ekkel, får af Unitron Scandinavia, er ikke gratis. Det Tørring-baserede firma har bygget et koncept op med rådgivning og mineralsalg til kvægbrug.

Mælkeproducenten kan ikke købe mineralerne uden samtidig at købe firmaets rådgivning i større eller mindre omfang, og forklaringen er ifølge økonomichef Ove Rønne ligefrem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis en mælkeproducent kunne købe vore mineraler uden rådgivning, er der stor risiko for, at mælkeproducenten ikke får det korrekte udbytte af mineralkonceptet. Mineralerne er gode, men kan ikke udrette mirakler, hvis der er andre forhold i foderplanlægningen, som samtidig bør ændres, siger Ove Rønne.

Unitrons koncept er opdelt i forskellige moduler. Modul 1 består af et produktprogram, som leveres. Efter tre måneders brug, som omfatter en gratis introduktionsrådgivning, skal mælkeproducenten vælge et tillægsmodul. Her har vedkommende to muligheder - enten at vælge det såkaldte modul 2, hvor Unitron samarbejder med den foderrådgiver, som besætningen i forvejen anvender eller modul 3, hvor Unitron vælges som primær rådgiver.

Ifølge Unitron har man trods det alternative koncept haft stor succes.

- Det er måske nok et usædvanligt koncept, men det er godt. Der er stor interesse for vores virke, og vi oplever en jævn tilstrømning af kunder, fortæller Ove Rønne.