I januar fastslog en dansk forskergruppe nedsat af Fødevareminister Mariann Fischer Boel, at det er muligt at dyrke majs, roer, kartofler, korn, lupin, hestebønne og ærter i både konventionel, økologiske og GM-form, når visse krav til dyrkningsafstande og sædskifter overholdes.
Alt i alt udgør disse afgrøder 92 procent af det danske landbrugsareal.
Fremmedbestøverne raps, græs og kløver ville forskerne godt have lov at undersøge yderligere. Det har de nu gjort, og konklusionen er, at det med skærpede virkemidler også godt kan lade sig gøre at dyrke afgrøderne raps, kløver og græsser.
Der er dog stadig områder, hvor man ikke har tilstrækkelig viden til at pege på virkemidler, der kan sikre sameksistens. Især fremstillingen af økologiske hvidkløver- og græsfrø viser sig vanskelige at håndtere.
Heller ikke i forhold til kløvermarker, som afgræsses af kreaturer i stedet for at blive høstet, er grundlaget tilstrækkelig belyst. Det er arealer, der tilsammen udgør cirka otte procent af det danske landbrugsareal.
