Abonnementsartikel

Hollænder advarer danske landmænd mod at begå de fejl, som har kostet en del af hans landsmænd store summer til ingen nytte

- I Holland er der brugt en milliard euro på gylleseparering inklusive omkostninger til håndtering, transport og afgifter til regeringen, men ingen i landet tror længere på, at det løser problemer med gyllen - tværtimod.

Sådan indleder hollandske Jan Sloot sin advarselstale til de danske landmænd, der overvejer at investere i gylleseparering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er Landbrugskonsulent i firmaet WWT, der er på markedet med en lavteknologisk gylleseparator, Fan Separator.

- Landmænd, der intet gør for at separere gylle, vil både på kort og langt sigt være bedre stillet end de, der investerer store summer i højteknologisk gylleseparering, mener Jan Sloot.

Som en åben kniv

Jan Sloot var for nylig i Danmark for at demonstrere Fan Separatoren, da firmaet Vredo Danmark A/S holdt åbent hus.

Og han benyttede lejligheden til at aflevere sin kraftige advarsel til de danske landmænd mod at investere i de højteknologiske separationsløsninger.

- De løser ingen problemer. De koster en formue at investere i. De er dyre i drift, hævder han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at sætte trumf på advarslen betegner han investering i højteknologisk gylleseparering som at gå direkte ind i en åben kniv.

- Alle firmaer, der har forsøgt sig med gylleseparering i Holland, er gået fallit eller er ude af markedet, siger han.

- Nogle af de virksomheder, der stadig forsøger sig på det danske marked, har allerede forsøgt sig i Holland, men har forladt landet og har efterladt regninger for 500.000 euro til landmændene, siger han.

- Det er altså landmændene, der har betalt de mange millioner euro for noget, som de samme virksomheder nu tilbyder de danske landmænd. Derfor vil jeg gerne advare de danske landmænd imod at gå ind i de højteknologiske separeringsprojekter, siger Jan Sloot.

De industrivirksomheder, der tilbyder gylleseparering er allerede døde eller næsten døde, og i Holland ønsker regeringen dem ikke og køber dem ligefrem ud af markedet, fortæller Jan Sloot.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fan Separator

Ifølge Jan Sloot er den lavteknologiske separator, som WWT tilbyder, solgt i 4.000 eksemplarer over hele verden og fungerer ved at presse vandet ud af gyllen, uanset om den er tyk eller tynd.

- Vi forbedrer gyllen ved hjælp af vores Fan Separator, siger Jan Sloot.

Han henviser til undersøgelser, som viser, at den lavteknologisk separerede gylle på græsmarker har vist et 30 procent højere udbytte i forhold til almindelig gylle ved samme N-niveau på maksimalt 100 kg N pr. hektar. Det vil sige, at man får 30 procent mere græs med samme kvælstofniveau i sin gylle. Resultatet gælder i de første to dyrkningssæsoner med den separerede gylle.

Flere fordele

Jan Sloot fremhæver, at energiforbruget ved processen er lavt. Der er modeller til både skylle- og skrabesystemer. Separatoren er lille og nem at finde plads til. Behovet for vedligeholdelse er minimalt. Kontrollen med anlægget er fuldt automatiseret.

Blandt de praktiske fordele ved at anvende den lavteknologiske Fan Separator, fremhæver Jan Sloot blandt andet lavere håndteringsomkostninger og lavere lageromkostninger ved gyllen. Den faste del kan efter separeringen stakkes uden at afgive yderligere væske, og Jan Sloot lover, at det ikke lugter fra den del.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at den faste del er ideel til kompostering eller man kan anvende den som gratis strøelse i sengebåse.

WWT har adskillige separatorer. Den mindste er PSS 520, som forarbejder mellem fem og ti kubikmeter i timen.

Et firma i USA har bygget fem anlæg af modellen 1040 på en lastbil og forarbejder mellem 150 og 200 kubikmeter i timen.

Kapaciteten afhænger af tørstofindholdet i gyllen.Foto