Abonnementsartikel

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti indgik fredag 10. oktober et forlig om en ny pesticidhandlingsplan

Brugen af pesticider skal begrænses. Behandlingshyppigheden skal sættes ned fra de nuværende 2,04 til 1,7. Det fremgår af Pesticidplan 2004-2009, som der blev indgået aftale om sent fredag eftermiddag på et møde mellem miljøminister Hans Chr. Schmidt og miljøordførerne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.

- Med den nye aftale har vi fået et fælles, ambitiøst og frem for alt robust grundlag at handle ud fra. Det bliver krævende at nå målet, men vi har lagt vægt på, at det samtidig er realistisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft et godt høringsforløb med mange konstruktive indspil, og der er grund til at rose Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti for viljen til at tage ansvar, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt.

Han kalder målsætningen om en reduktion i pesticidanvendelsen fra 1999 til 2009 på 30 pct. for bemærkelsesværdig i internationalt perspektiv."

- Vores mål har været at sætte en ny dagsorden for, hvordan vi bruger pesticider, så det skader danskernes sundhed og miljøet mindst mulig.

- Planen bygger derfor på Bichel-udvalgets arbejde tilsat nye løsninger, fokusområder og metoder.

- Tidligere har man f.eks. fokuseret snævert på landbruget, men nu er gartnerier, frugtavl, den offentlige sektor og privatpersoners forbrug også kommet med. Samtidig anviser vi nye veje til at få forbruget ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planens punkter

Forslag fra forligspartierne har ført til, at planen er blevet uddybet på nogle punkter, og at planen skal evalueres. Den endelige plan ser i hovedtræk ud som følger:

Læs mere om pesticidplanen på www.mim.dk/pesticidhandlingsplan/pesticidplan.htm