Abonnementsartikel

Peder Thomsen mener, at landbrugslovudvalgets forslag til ny landbrugslov er et forsøg på at afskaffe fortringstillingen ad bagvejen

Landbrugslovudvalgets forslag til ny landbrugslov var som ventet blandt emnerne, da Peder Thomsen mandag 6. oktober aflagde formandsberetning på Familielandbrugssektionens årsmøde i Nyborg.

Peder Thomsen er skuffet over forslaget, som foreslår yderligere liberaliseringer. Det finder han skuffende, efter at det tidligere på året lykkedes Dansk Landbrug at nå frem til et fælles forslag til den kommende landbrugslov. Man var enige om kravene om uddannelse, bopælspligt og sikring af selvejet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er direkte uspiseligt for os i Familielandbruget, fastslog Peder Thomsen og fandt det skuffende, at udvalgsflertallet i landbrugslovudvalget ikke i højere grad har fulgt det fælles oplæg fra Dansk Landbrug og især de forslag, der har størst betydning for strukturudviklingen.

- Vi vil slås for, at vores forslag bliver gennemført, sagde han og kaldte udvalgets forslag for et slet skjult forsøg på at afskaffe fortrinsstillingen ad bagvejen.