Brasilien Danmark 3-2.
Det er resultatet af en fodboldkamp under VM 1998, der vækker minder hos mange danskere. Danmark spillede forrygende, men blev alligevel løbet over ende. Den store mod den lille. Brasilianernes medfødte talent for læderkuglen gjorde igen udslaget, og en stolt dansk fodboldnation måtte erkende nederlaget.
Brasilien kan andet end at spille fodbold. Faktisk er de også i verdenseliten, hvad angår landbrugsproduktion.
Et slag mod en af Danmarks øvrige stoltheder, den milliardstore svineeksport, er allerede undervejs.
Men truslen fra det sydamerikanske land er mere alvorlig end en uskyldig fodboldkamp.
Det mener svinekonsulent Hans Jørgen Rasmussen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning i Ringsted. Han har drevet egen svineproduktion med 6.500 slagtesvin i 12 år og har fungeret som konsulent i 22 år.
Studietur
I 2001 deltog han med omkring 17 konsulenter i en studietur arrangeret af Danske Slagterier. Turens destination var Brasiliens hurtigt ekspanderende svineproduktion i Mato Grosso-regionen, et par tusinde kilometer fra landets østkyst.
Synet, der mødte Hans Jørgen Rasmussen, overraskede han. For det gav ham bekymringer på vegne af den danske svineproduktion.
Ikke mindst fordi omkring 85 procent af vores svinekødsproduktion går til eksport, som foruden svingende valutakurser må kæmpe om forbrugernes gunst sammen med andre eksportlande.
Brasiliens landbrugsproduktion er præget af store enheder med 3.000-5.000 søer og enorme arealer så miljømæssigt er der ikke problemer med næringsstofferne, som i nogen grad har bremset udviklingen af store svinebrug i Danmark.
Fremgang overalt
Brasilien har de senere år påkaldt sig stor opmærksomhed, fordi man på verdensmarkedet har set en stigende eksport fra det sydamerikanske land. Fjerkræproducenter i Norden er allerede hårdt presset af Brasiliens øgede eksport til Mellemøsten og EU.
Hans Jørgen Rasmussen mener, at man fremover vil se stadigt stigende mængder fødevarer fra Brasilien tilflyde verdensmarkedet og forstærke den i forvejen tilspidsede konkurrencesituation.
- De har enorme områder til deres rådighed, ikke mindst fordi befolkningen i høj grad har bosat sig ved kysterne. Og den nuværende befolkning kan ikke spise mere kød, så den nuværende ekspansion af kødproduktionen er man nødt til at eksportere, siger Hans Jørgen Rasmussen.
Tre klare fordele
Produktionsmæssigt har Brasilien tre klare fordele, som gør landet i stand til at producere til en lavere pris.
- Foderet i Brasilien er i høj grad baseret på majs, og de kan have fem afgrøder på to år, når de har bomuld med i sædeskiftet, påpeger Hans Jørgen Rasmussen.
Brasilien er ydermere hjulpet af, at man ikke eksporterer majsen, fordi man har problemer med at få den lagerfast, og det bevirker, at al majs skal afsættes lokalt. Det giver lave foderpriser.
- Hvis en foderenhed til svin koster en krone i Danmark, koster den 50 øre i Brasilien, siger han.
Den betydelige produktion af sojaskrå har også sin fordel svineproducenter i Brasilien slipper for at betale for transportudgifterne, som de europæiske svineproducenter må betale. Et beløb, som Hans Jørgen Rasmussen opgør til 40 kroner pr. 100 kg sojaskrå.
Det brasilianske klima har også en gavnlig indvirkning på prisen for byggeri.
- Temperaturerne i landet er konstant mellem 20 og 40 grader, så man bygger staldene uden vægge. Farende søer og nyfødte grise, som kan have besværligheder i varmen, passer man på, men det klarer man med gardinventilation, fortæller Hans Jørgen Rasmussen.
Han vurderer udgifterne til byggeri til en tredjedel af danske forhold.
Små kollektiver
Studieturen til Brasilien viste også, hvordan de brasilianske svineproducenter har organiseret sig. Den gamle ubetydelige svineproduktion i den sydlige del af landet er blevet affolket, fordi svinepassere har søgt mod Mato Grosso-regionen, hvor man har opbygget små landsbyer omkring de enkelte enheder. Det har ifølge Hans Jørgen Rasmussen betydet, at arbejdskraften er kompetent, yderst stabil og billig.
- Arbejdskraften koster omkring en tredjedel af, hvad vi er vant til i Danmark, vurderer Hans Jørgen Rasmussen.
Stolthed
Dansk svineproduktion er berømmet for sin svineavl med mange svin pr. årsso, men brasilianerne er på vej.
- I Brasilien har man ikke den samme frugtbarhed i søerne endnu, men får de fat i danske gener, så kan de også udnytte vores succeshistorie, påpeger Hans Jørgen Rasmussen.
I 2001 var Hans Jørgen Rasmussen vidne til et brasiliansk produktionsapparat, der kunne leverer 10,5 gris pr. kuld, hvoraf 10,3 blev fravænnet.
- De kunne nøjes med en dødelighed på tre-fem procent, fordi de på grund af de lave lønninger har folk til at døgnovervåge søerne, siger Hans Jørgen Rasmussen.
Lavt nulpunkt
Nul-punktpriser for den brasilianske svineproduktion er ifølge Hans Jørgen Rasmussen 5,5 kroner.
- Da vi fik det at vide, var vi temmelig rystede, fortæller han.
Han peger på, at det danske nulpunkt spænder lige fra syv til 10 kroner.
- Nulpunktprisen i Danmark er 9,5 kroner, hvis du starter fra bunden, og det gør specielt de unge og nystartede udsatte for den skærpede konkurrence, siger Hans Jørgen Rasmussen.
Et vigtigt redskab for at forbedre sin økonomiske situation er ifølge Hans Jørgen Rasmussen at være opmærksom på gældsbyrden.
- Det er de første fem-ti år, hvor man har en stor gæld, som er de værste. Kan man komme ud over den periode, har man langt større mulighed for at få gælden og sit nulpunkt ned. Det vil give en større konkurrencekraft for de danske svineproducenter, påpeger Hans Jørgen Rasmussen.
Lyspunkter
Hans Jørgen Rasmussen vil trods de mange trusselbilleder fra Brasilien ikke være med til at lukke dansk svineproduktion ned i morgen. Danmark har en række fordele, som man skal slå på.
- Vi har et aktiv i Danish Crown, som betyder, at vi har verdens dygtigste eksportør. Vi har en lang tradition for eksport og har derigennem en markedsadgang, som giver nogle præferencer, som Brasilien ikke har.
Desuden har Danmark en stor grad af forarbejdning, som understøtter indtjeningen.
- Vi splitter grisene op i små dele og kører delene hen, hvor vi får mest for dem. I Brasilien sælger man ofte grisene i halve eller hele kroppe, fortæller Hans Jørgen Rasmussen.
Hvor Danish Crown er en altdominerende aktør i Danmark, kæmper de omkring 55 brasilianske slagterier en indædt kamp om adgangen til verdensmarkedet, og det koster dyrt, når man ikke har et vist volumen.
Ifølge Hans Jørgen Rasmussen slagter de største slagterier i Brasilien kun tre-fem millioner svin om året og er dermed noget mindre end Danish Crown, der kan præstere omkring 20 millioner slagtninger årligt.
I konkurrence med andre lande
For Hans Jørgen Rasmussen er vejen frem for dansk svineproduktion, at effektiviteten bliver endnu højere. Gennemsnittet skal over 25 grise pr. årsso mod det nuværende niveau omkring 22,5 Desuden skal Danmark tænke på, at Brasiliens frembrusen ikke kun rammer Danmark.
- Vi skal tænke på, at der er andre lande, der har det værre end os. Det er dem, vi skal ud at kæmpe med fremover, og vi skal vise, at vi er bedre end dem, siger Hans Jørgen Rasmussen.
Han nævner lande som Tyskland, Sverige og Østrig, der med fordel kunne udsættes for yderligere konkurrence fra dansk side.
Afsætningsmæssigt tror han, at 2004 vil blive et kanonår for den danske svinesektor.
10 nye EU-lande vil give øget efterspørgsel, fordi de skal ud at konkurrere på markedsvilkår langt fra tilstandene som i Polen, hvor myndighederne hidtil har givet tilskud til noteringen.
- Jeg tror, at vi i 2004 vil se en situation, som da muren faldt og gav os et helt års ekstra højkonjunktur, siger Hans Jørgen Rasmussen.
Nedbringer omkostningerne
Lavere foderpriser er med til at forbedre indtjeningen i den danske svinesektor, og lave priser for det vigtige foder er et vigtigt fokusområde, hvis de danske svineproducenter skal modstå konkurrencen fra nationer, som har langt billigere foder til rådighed.
Hans Jørgen Rasmussen ser allerede nu tendenser til, at svineproducenterne går sammen i indkøbsforeninger og skaffer sig fordele i form af lave foderpriser. Det vil specielt ramme mindre producenter, som ikke har de fordele.
Gyldne tider er væk
Trods de opmuntrende tanker er det sortsynet, der har overtaget hos Hans Jørgen Rasmussen, når han skal skue ud i fremtiden. Med et dyk på fjerkræssiden på få år til Brasiliens fordel, mener han, at vi allerede har taget hul på konkurrencen.
- Det er ikke en morsom situation, vi står i. Ekspansionen i Brasilien giver et globalt overskud af kød, og det er med til at skærpe konkurrencen. Men nu skal vi ikke være bange for den, for konkurrence har vi levet med i mange år, men vi må nok erkende, at de forgyldte tider med grise er forbi.
- Vi får svært ved at spinde guld fremover på grisene, som vi gjorde i 1980erne og 1990erne, siger Hans Jørgen Rasmussen og nævner maj 1984 med 15,50 kroner i udbetalt notering, som et fjernt gyldent øjeblik. Faktaboks
Flere trusler
Det er ikke kun Brasilien, som vil skærpe konkurrencen i fremtiden på svinekødsområdet. Lande som Canada og Spanien er ifølge Hans Jørgen Rasmussen også gået voldsomt frem.
Canada har billigt korn til rådighed, fordi man har for lange transporter til at kunne eksportere det, og derfor bliver det solgt på hjemmemarkedet til relativt lave priser. Hans Jørgen Rasmussen peger endvidere på en god effektivitet og arbejdsdisciplin i Canada som væsentlige konkurrenceparametre. Han vurderer, at Canada næste år bliver verdens største eksportør af svinekød.
Spanien har et stort hjemmemarked, hvor man ifølge Hans Jørgen Rasmussen aftager cirka 90 procent af de 35 millioner svin, som slagtes årligt. Et tal, der er støt stigende. Desuden er svinesektoren karakteriseret af, at man har efterlignet den amerikanske model og samlet foderstofindustrien, slagterierne og produktionen, og det giver en god effektivitet.:
