Abonnementsartikel

Prins Joachim står i spidsen for dansk erhvervsfremstød i blandt andet Forenede Arabiske Emirater, hvor Arla Foods" datterselskab er gået stærkt frem

I næste uge står prins Joachim i spidsen for et dansk erhvervsfremstød til blandt andet Forende Arabiske Emirater (UAE), hvor Arla Foods" datterselskab i de senere år har oplevet betydelig fremgang.

Arla Foods har specielt de to seneste år vundet markedsandele i UAE. I datterselskabets første år blev omsætningen øget med 45 procent, og i det netop afsluttede år øgedes den med 35 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arla Foods oplyser, at den samlede omsætning i UAE i dag er cirka 200 millioner kroner ud af en omsætning på 2,5 milliarder kroner i Mellemøsten.

Ifølge datterselskabsdirektør Jacob Steen Mikkelsen skyldes fremgangen, at man er tæt på kunderne.

- Hvis man sidder i Danmark, er det svært at holde øje med, hvordan forbrugernes krav, fødevarebutikkerne og markedet udvikler sig, og det er vanskeligt at gøre forretning gennem den lokale importør. Nu hvor vi er er hernede, kan vi handle direkte med de kunder, der sælger vores varer, og vi kan tage beslutninger på stedet. Det har resulteret i mere hyldeplads, flere aktiviteter og tættere kontakt til kunder og forbrugere, forklarer Jacob Steen Mikkelsen, der er den ene af fem danske Arla Foods-medarbejdere på kontoret i Dubai.

Bedre salg

En af årsagerne til Arla Foods" fremgang skal også findes i, at den franske kæde Carrefour i slutningen af 90"erne byggede supermarkeder i UAE. Det har øget Arla Foods" afsætningsmuligheder sit sortiment, der består af produkter som Puck sterilfløde, Puck smøreost i glas, fetabrikker, revet mozzarella og Lurpak.

Netop Lurpak afsættes i stigende omfang, hvor produktet trods et generelt faldende smørmarked har øget sin markedsandel fra 54 procent til 64 procent på to år.