Abonnementsartikel

Hos I/S Ringberg Sørensen har investeringen i en malkerobot sparet en mand væk og øget ydelsen betragteligt

Hvad gør man, når man både vil være mælkeproducent og samtidig drive en maskinstation med fem ansatte?

Hos I/S Ringberg Sørensen i Balslev på Vestfyn var svaret en malkerobot med plads til to køer ad gangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har både sparet tid og fået en højere ydelse, siden vi 10. februar i år begyndte at robotmalke, siger Jørn Ringberg Sørensen.

Sammen med sin bror, Knud, sin far, Søren, og sin mor Aase driver han I/S Ringberg Sørensen, som udover maskinstationen har en ældre stald med plads til omkring 100 jerseykøer plus opdræt i andre bygninger.

- Min far og mor er altid gået meget op i køerne og har udstillet på dyrskue i mange år. Ja, i år vandt vi endda besætningskonkurrencen på Det fynske Fællesskue i Odense, siger Knud Ringberg Sørensen. Når der er dyrskue, er de ansatte også med.

- Min far har også oplevet, at køerne blev malket med hånd, med malkespand, rørmalkning og i en malkestald. Hans største ønske var derfor også at opleve, at køerne blev malket af en robot herhjemme på gården, siger Jørn Ringberg Sørensen.

Den drøm er nu gået i opfyldelse og det endda med succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gik efter bestemt robot

Søren Ringberg Sørensen var på Agromek 2002, hvor han så SACs Galaxy robot, og siden tog han med til Holland for at se den i funktion.

- I juni 2002 kom den første Galaxy i gang herhjemme, og den var vi alle henne at se i arbejde.

- Og vi blev begejstrede for den måde, den er opbygget på, fordi den blandt andet består af en ABB-robotarm, som er meget gennemprøvet blandt andet i svejserobotter, siger Jørn Ringberg Sørensen.

En anden fordel er, at malkesættene hænger frit ned, når de først er sat på.

- Hvis robotarmen svigter, kan vi malke manuelt, indtil en montør når frem, hvis det er nødvendigt, siger Knud Ringberg Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det har ikke været nødvendigt endnu.

Som ved alle andre malkerobotter er der knyttet et alarmsystem til Galaxy-robotten.

- Vi har nok en alarm én gang ugentligt i dagtimerne og hver tredje uge en midt om natten, siger Knud Ringberg Sørensen.

Årsagen til alarm kan være mange som for eksempel, at samme ko bliver fejlmalket tre gange i træk eller at en slange bliver sparket af.

- Vi føler dog slet ikke, at det er et problem med alarmer, siger Jørn Ringberg Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får kraftfoder i robotten

Fodringen af de 75 jerseykøer består af majsensilage, mask og HP-affald udfodret med en JF-fuldfodervogn, som udover familiens besætning også fodrer 1.300 andre vestfynske køer fordelt på syv andre besætninger.

Kraftfoderet tildeles i malkerobotten efter ydelse, og mængden kan justeres med en computer, der står på kontoret, som er bygget oven på robotten.

- Vi kan tildele en portion kraftfoder hver sjette time, og køerne lærer efterhånden, hvornår der er gået seks timer, siger Jørn Ringberg Sørensen.

Samtidig med, at køerne æder kraftfoder, bliver de malket, hvis de ikke er golde, eller det er en kvie.

- Hvis det er en ko, som er på vej mod goldning, kan den kun få kraftfoder for hver 10 timer, siger Knud Ringberg Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måler mælkemængden

I forbindelse med malkningen bliver mælkemængden målt for hver enkelt kirtel, og et kik på en udskrift for en tilfældig ko viser, at der er forholdsvis stor forskel mellem ydelsen på kirtlerne selv hos helt raske køer.

Det betyder dog ikke så meget, for pattekopperne bliver taget af, når mælkestrømmen er tilstrækkelig lav på den enkelte pat. Så malkningen er tilpasset ydelsen på hver enkelt pat.

- Når vi skal kontrolmalke, ordner robotten selv udtagningen af prøverne til bestemmelse af fedt og protein. Vi skal blot sortere glassene, efter alle køer er blevet malket en gang i det døgn, hvor kontrolmalkningen sker, siger Jørn Ringberg Sørensen.

Mælkemængden bliver hentet på computeren og kan i princippet også overføres direkte til den centrale database.

Udover at måle mælkemængden måler robotten også mælkens konduktivitet (ledningsevne), og er den for høj, kan det være et tegn på yverbetændelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ydelsen er steget

Men den allerstørste fordel ved robotten udover den sparede arbejdstid er nok den stigende ydelse.

- Vi havde ikke regnet med en stigende ydelse, men siden februar er ydelsen gået op med næsten 800 kg EKM eller 61 kg fedt plus protein, fortæller Jørn Ringberg Sørensen.

Både fedtprocent og proteinprocent er stort uændret, så det er mængderne, der er steget i perioden.

I samme periode er antallet af sygdomstilfælde også øget en smule fra 0,64 pr. årsko til 1,11 og antallet af yverbetændelser fra 0,23 til 0,30. Men det er dog stadig et meget lavt niveau.

En af grundene til, at antallet af sygdomstilfælde gik op, var at kvierne gik ned med ketose. Det problem blev løst ved at tildele propylenglykol på kraftfoderet i robotten – og antallet af sygdomstilfælde er igen gået ned. En anden grund til flere sygdomstilfælde kan være ændringen fra TMR-fodring til tildeling af kraftfoder i robotten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Celletallet i mælken er steget fra 177.000 til 226.000, og en af grundene kan være, at køerne ikke længere er på græs, fordi det så kan være svært at få dem til at gå til robotten..

God start vigtig

En del af succesen med malkerobotten kan efter brødrenes mening tilskrives, at de dels sørgede for, at der ikke er for mange køer i forhold til kapaciteten.

- Vi brugte også 14 dage, hvor køerne vænnede sig til at gå gennem robotten for at få kraftfoder uden samtidig at blive malket, siger Knud Ringberg Sørensen.

Men selvom køerne på den måde var vænnet til robotten, så måtte de alligevel bruge halvandet døgn på konstant overvågning, da køerne skulle til at malkes i robotten.

- Men siden den tid er det gået af sig selv, og vi har kun haft omkring fem køer, som vi har måttet sætte ud på grund af robotten, siger Knud Ringberg Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene blev sat ud, fordi den var så smart, at den lærte, hvordan den kunne få kraftfoder narret ud af robotten ved at lave fejlmalkninger.

- Og når den havde præsteret tre fejlmalkninger i træk, udløste det tillige en alarm, som vi skulle tage os af, siger Knud Ringberg Sørensen.66525-1