Udsigten til at skulle investere i 30 hektar jord til en hektarpris i omegnen af 100.000 kroner som følge af nye regler om beregning af dyreenheder og deraf øgede arealkrav fik svineproducent Henrik Høj, Varde, til at se sig om efter alternativer.
Henrik Høj driver en svineproduktion i et fælles anpartsselskab med sin far, Johannes Høj, og tilsammen råder de over 1.600 søer med tilhørende slagtesvineproduktion på 29.000 svin.
Jordbesiddelserne udgør 600 hektar.
- Der er jo kommet nye regler, som jeg er tvunget til at opfylde, og jeg var ikke villig til at betale to-tre millioner for køb af ny jord, så jeg kiggede efter et separeringsanlæg, fortæller Henrik Høj.
Han har yderligere gylleaftaler for 350 hektar. Han betegner ganske vist denne løsning som risikabel, men påpeger, at risikoen for at komme i bekneb med afsætning af gyllen er minimeret i kraft af indgåede gylleaftaler, som løber i op mod fem år.
Kig på to modeller
Henrik Højs løsning på manglende jord til sin gylle blev indkøb af et anlæg fra separationsproducenten Ansager.
Modellen betegnes Ansager SepTec og er et såkaldt lavteknologisk anlæg, der giver 25 procents reduktion i ejerkravet og 40 procents reduktion i udbringningsarealet.
Prisen for selve separationsteknologien koster Henrik Høj i omegnen af 300.000 kroner og er dermed umiddelbart en væsentlig billigere løsning end investering i jord.
Foruden investering i separationsanlægget har Henrik Høj bekostet overdækning af en tank, som er magasin for den separerede gylle.
Selv om der er løbende omkostninger ved separationsanlægget i form af blandt andet fældningsmidler, vurderer Henrik Høj, at separationsanlægget er en økonomisk bedre løsning for ham fra for jordkøb.
Plads til 30 kubikmeter
Separationsanlægget hos Henrik Høj står i umiddelbar forlængelse af hans klimastald. En tank med plads til 30 kubikmeter gylle er placeret mellem stalden og separationsanlægget, som er i stand til at håndtere 36 ton gylle i døgnet.
Fra tanken pumpes gyllen ind i Ansager SepTec-anlægget, hvor et kammer omrører gyllen.
Undervejs i processen tilføjes tilføjes et fældningsmiddel og et flokuleringsmiddel, som henholdsvis fælder fosforen og får gyllen til at flokulere.
Efter tilsætningen bliver gyllen udskilt i to dele - dels en urinagtig væske og dels en tørstofdel.
Aage Winther fra Ansager angiver, at den separerede gylle bliver til 15 procent tørstof og en 85 procent vandig del, som han betegner flydende ammonium-gødning.
Tørstofsdelen indeholder 40 procent af den totale mængde kvælstof, 89 procent af den totale mængde fosfor og 18 procent af den samlede mængde kali.
Tørstofsdelen bliver for enden af separationsanlægget udtransporteret til en lastvogn.
De resterede mængder næringsstoffer findes i den vandige del, som pumpes over i gylletanken.
- Vi har nu haft SepTec"en siden foråret 2003 og har for første gang her i efteråret kørt tyndgyllen ud på vintersæden i stedet for gylle. Det bliver spændende at se resultatet.
- Men foreløbig tegner tingene godt. Vi har kørt tyndgyllen ud uden de sædvanlige lugtgener for omgivelserne, og vi har hidtil haft en vækst lig tidligere niveauer, siger Henrik Høj.
Aage Winther fremhæver samtidig, at den separerede tyndgylle ved korrekt udlægning med slæbeslanger, som det er sket hos Henrik Høj, kan udnyttes næsten 100 procent og dermed er en særdeles værdifuld fuldgødning.
Gode erfaringer med gyllen
Erfaringer med anlægget viser, at det kører optimalt, hvis gyllen altid er rimelig homogen, og dette opnås ved at omrøre i fortanken.
Henrik Høj har ikke konstateret problemer med anlægget af nogen væsentlig betydning.
- Det største problem hidtil har været, at gyllen, som skulle ind gennem anlægget, kunne blive for tynd, hvis der udelukkende blev lukket vaskevand ud i fortanken, fortæller Henrik Høj.
Aftager tørstoffet gratis
Henrik Høj har aftaler om afsætning af det fraseparerede tørstof fra sin klimastald med et lokalt biogasanlæg. Ordningen er udgiftsneutral for Henrik Høj. Dog bekoster han selv transporten af gyllen, der årligt andrager omkring 570 kubikmeter tørstof.
Netop forholdet omkring udgiften for afsætning af gyllen er et økonomisk vigtigt parameter for Henrik Høj, når talen falder på yderligere investeringer i separeringsteknologi.
- Det er muligt, at vi skal investere i yderligere anlæg, men man skal tænke på, at separation er i en slags opstartsfase. Skal der investeres i flere anlæg, skal jeg være 100 procent sikker på, at jeg kan komme af med tørstofsdelen uden at betale for det, siger Henrik Høj.
Han er ikke i tvivl om, at separeringsteknologi har en fremtid, fordi det efter hans opfattelse fjerner 40 procent af kvælstoffet og næsten al fosforen fra landbrugsejendomme på en fornuftig måde.
Succes med anlæg i udlandet
Indehaver af Ansager SepTec, Aage Winther, fortæller, at han har haft stor succes med at sælge anlæg til lande som Finland og Frankrig.
- Frankrig er helt forsumpet med fosfor, og i Frankrig findes over 100 separationsanlæg. I Frankrig har man ingen jord, og dér skal landmanden af med alle næringsstofferne. Her er SepTec"en allerede populær som forsepareringsenhed, fremhæver Aage Winther.
Han fortæller, at der i Frankrig er bygget en hel industri op baseret på tørstoffer fra separationsanlæg.
- Man aftager tørstoffer i stor stil i Frankrig og tørrer det yderligere, så det kan anvendes som spagnum, siger Aage Winther.
Han oplyser, at spagnum udvundet af gylle fra landbruget kan sælges videre for op mod 1.000 kroner pr. ton spagnum.
Ansager producerer endvidere et højteknologisk separationsanlæg, benævnt Ansager AZ High-Tech:
