Abonnementsartikel

Overskriften på testen beskriver meget præcist den måde, som ingeniørerne hos Grégoire Besson arbejdede på, da den nye plov blev udviklet. Der er reduceret i alle bevægelige dele, og de forskudte åse bevirker, at underploven altid går den nemmeste vej gennem jorden. Det bevirker, at ploven bliver nemmere at trække, og der bliver mindre slid på underplovens sliddele.

Ved at åsen kan arbejde frit til siderne, vil man de steder, hvor der kun er få sten, kunne nøjes med en plov med sikringsbolte, da underploven i de fleste tilfælde vil gå til siden i stedet for opad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uanset, om ploven leveres som seks- eller ni-furet, er den bygge,t så den altid kan pløje helt ud til kanten af marken.

Med hensyn til følsomheden på sidehæld for halvbugserede plove synes jeg ikke, at det er så stort et problem, da alle vore halvbugserede plove leveres med hydraulisk regulering af bredden på forreste fure. Varilibre har tilmed hydraulisk variabel furebrede, og derved har man mulighed for at rette sine furer op og få dem snorlige.

Som ekstraudstyr kan der leveres et joystick til styring af alle plovens funktioner, og der kan også leveres en el-styret automatikboks, som styrer plovens funktioner på tid. Varilibre kan ses på Flex Tradings stand på Agromek 2004