Abonnementsartikel

Landbrugseksport har været en afgørende faktor i den økonomiske vækst og har forbedret levestandarden i Danmark op gennem tiden.

Heldigvis lukkede andre lande ikke deres markeder for vores varer. Havde de gjort det, ville dansk økonomi have set meget anderledes ud i dag. Vi fik en chance for at konkurrere på lige fod med andre lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det kom ikke alene os til gode. Frihandel er til fordel for både eksport- og importlande. Det skaber bedre udnyttelse af ressourcerne, mere økonomisk vækst og mindre fattigdom.

Men i stedet for at give andre lande samme chancer, som vi havde, gemmer vi os bag høje toldmure for landbrugsvarer.

Mødet i Verdenshandelsorganisationen WTO i Cancun, Mexico, var endnu et forsøg på gradvis at genindføre fri konkurrence i international handel med landbrugsvarer. Mødet slog fejl.

Hverken EU eller USA viste interesse for at formindske de handelsforvridende landbrugsordninger, som gør toldmurene nødvendige.

Disse ordninger koster enorme summer for EU, USA og Japan i tabt økonomisk vækst, høje interne fødevarepriser og øget skattetryk. Selvom den økonomiske gevinst ved afskaffelse af ordningerne ville være meget mindre for u-landene end for de rige lande, er det fattige mennesker i u-landene, som bliver hårdest ramt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gør de, fordi langt størstedelen af disse landes befolkninger er afhængige af landbrug enten direkte eller indirekte, og fordi de ikke har den økonomiske stødpude, som kan gøre forskellen mellem fødevaresikkerhed og sult.

Ved at lukke vore markeder for deres varer gør vi det meget vanskeligt for dem at komme ud af fattigdom. Meget høje EU-toldsatser på for eksempel sukker og ris gør det stort set umuligt for de mange millioner af fattige landmænd i u-landene, som lever af sukker og risproduktion, at komme ind på vore markeder, selvom de ville være konkurrencedygtige i et frit marked.

USAs høje toldsatser på bomuld holder millioner af fattige bomuldsproducenter ude af det amerikanske marked.

Og vores landbrugs- og handelspolitik skader de fattige på andre måder. Subsidier knyttet til den mængde, som bliver produceret, skaber overproduktion, som vi så sender på verdensmarkedet til priser, som ligger langt under produktionsomkostningerne. Det gør det stort set umuligt for u-landenes landmænd at konkurrere.

For at gøre ondt værre dumper vi en del af vor overskudsproduktion af for eksempel oksekød og mejeriprodukter på u-landenes egne markeder med katastrofale følger for landenes egne landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der vil også være tabere ved en afskaffelse af landbrugssubsidierne. Jordprisen i EU, USA og Japan vil falde. Det så vi i New Zealand, da de afskaffede landbrugssubsidierne.

Det vil derfor være både moralsk og økonomisk uanstændigt ikke at give kompensation til jordejerne. Heldigvis vil den økonomiske gevinst til EU-landenes økonomier være mere end tilstrækkelig til, at jordejerne kunne kompenseres for de tab, som afskaffelse af subsidierne ville medføre.

Problemet for u-landenes fattige landmænd er imidlertid ikke subsidiernes størrelse, men at de er koblet til den mængde, som bliver produceret.

Forslag fra Kommissionen om en afkobling blev mødt med velvilje fra Danmark og enkelte andre EU lande, men størstedelen af landene var imod. Desværre hjalp mødet i Cancun ikke med til, at en afkobling kunne blive virkelighed i EU, USA og Japan.

Danmarks nylige initiativ om at afskaffe sukkersubsidierne er et skridt i den rigtige retning. En kraftig dansk støtte til Kommissionens forslag om en generel afkobling af støtten vil være et andet vigtigt skridt. Et tredje ville være en forøgelse af udviklingsbistanden til u-landenes landbrugssektor specielt med henblik på højere produktivitet og bedre infrastruktur i landdistrikterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En kombination af god handelspolitik og udviklingspolitik er, hvad de fattige i u-landene har brug for. Det vil også komme os til gode.

Hvis vi ikke ændrer vores landbrugs- og handelspolitik, forbliver den fattige landmands barn underernæret, fordi vi ikke gav dets mor og far en chance for at lægge fattigdommen bag sig. Citater ”vi gemmer os bag høje toldmure” ” ordningerne koster enorme summer for EU, USA og Japan”