Abonnementsartikel

Dansk Landbrug er kommet helskindet gennem sit første år som organisation for alle danske landmænd

Æbler, pærer og bananer i samme kurv. En smuk blanding kan det være, og blandingen familielandbrugere, landboforeningslandmænd og tolvmænd synes at være lige så smuk. I al fald set gennem formandens briller.

For han sagde i sin beretning i forbindelse med Dansk Landbrugs delegeretmøde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 2003 er året, hvor alle danske landmænd uanset størrelse og produktionsretning for første gang er samlet i en fælles forening.

- Forskelligheden er blevet til styrke. Det har det første år i vores nye organisation bevist.

- Trods mange profetier om det modsatte kan vi i dag se tilbage på et år, hvor vi har været enige om fælles holdninger i alle væsentlige spørgsmål.

- Det har vi grund til at være stolte over. Tillykke med det, erklærede Peter Gæmelke udover den store forsamling i Herning Kongrescenter onsdag 19. november 2003.

Malurten var således ikke nem at finde i den nye, sammenbragte flok, hvor spørgsmålet om en ny landbrugslov har været årets hedeste emne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men den største udfordring har været og vil være den stærkt faldende indtjening fra syv milliarder kroner i 2001 til forventet en milliard kroner i indeværende år.

- Vi er nede i en uacceptabel bølgedal, lød det skarpt fra formanden ud over hovedet på blandt andet fødevareminister Mariann Fischer Boel, som også måtte tage mod andre knubbede bemærkninger.

Økonomien i orden

Internt i Dansk Landbrug er der imidlertid ikke problemer med økonomien generelt set. Organisationen kom nemlig ud af 2002 med et større overskud end budgetteret.

Med indtægter på i alt 78,5 mio. kroner og udgifter på 79,3 mio. kroner var der et underskud af den primære drift på 875.000 kroner.

Men en andel i resultatet fra Landbrugets Rådgivningscenter på 7,8 mio. kroner og 208.000 kroner fra andre aktiviteter vendte resultatet til et plus på 7,1 mio. kroner. Hertil skal dog bemærkes, at blandt udgifterne er et tilskud til Landbrugets Rådgivningscenter på 15,3 mio. kroner – det vil sige, at centret netto kostede 7,5 mio. kroner for Dansk Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I budgettet var forventningerne til overskuddet 3,1 mio. kroner. Forskydningerne skyldes især et bedre resultat fra Landbrugets Rådgivningscenter og større omkostninger til driften af sekretariatet end budgetteret.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2002 opgjort til 311 mio. kroner – svarende til cirka 7.500 kroner pr. aktiv medlem. Dem var der 40.633 af pr. 1. juli 2003 fordelt på 33.452 i Landboforeningerne og 7.181 i Familielandbruget.

I forhold til året før svandt egenkapitalen med cirka seks mio. kroner, hvilket især kan tilskrives nedskrivning af aktierne i Multimediehuset Dansk Landbrug A/S med 5,3 mio. kroner.

Bladdriften bliver dyrere

Medlemmerne af en landboforening betalte i 2002 i grundkontingent 760 kroner, og heraf gik de 240 kroner til bladvirksomheden.

I 2003 er betalingen for bladvirksomheden budgetteret til at koste 190 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af LandbrugsAvisen fremgår det, at bladvirksomheden kommer til at koste markant mere på grund af stigende porto. Årsagen er, at VK-regeringen har fjernet tilskuddet til bladportoen for langt de fleste fagblade.

Endnu er det ikke kendt, hvad det kommer til at koste, men det fremgår af avisen, at det bliver et sted mellem fem og 10 millioner kroner.

Det endelige budget for Dansk Landbrug i 2004 bliver lagt fast inden udgangen af 2003.

Resultatet for 2003 ser ud til at blive som forventet.

- Vi er ved at realisere de gevinster, vi beregnede, der var ved en fusion mellem Familielandbruget og Landboforeningerne, siger Carl Aage Dahl, adm. direktør for Dansk Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så trods mindre forskydninger følger bundlinjen stort set det budget, som blev vedtaget i februar i år, fastslår han.