I Arla Foods er der en regnskabsmæssig egenkapital på tæt ved syv milliarder kroner. Det svarer til knapt 600.000 kroner for hver af de cirka 12.000 andelshavere, koncernen vil have 1. april 2004.
Disse penge er man som andelshaver formelt medejer af, så længe man som andelshaver leverer mælk til selskabet. Fra den dag, man ophører med sin mælkeleverance, ophører man også som medejer af de mange penge og her er der helt set bort fra den handelsværdi, Arla Foods har, og som er mange milliarder kroner større end den regnskabsmæssige egenkapital.
Arla har simpelthen valgt et system, hvor hele egenkapitalen er ufordelt, bortset fra de personlige konti, der blev oprettet i forbindelse med fusionerne mellem MD og Kløver og mellem denne fusion og svenske Arla. [NDH1]
I andre af landbrugets andelsselskaber har valgt at have såvel ufordelt som fordelt egenkapital. Det vil sige, at en del af kapitalen er noteret på den enkelte andelshavers navn, mens resten tilhører de, der til enhver tid er med som andelshavere.
Den fordelte egenkapital skal man indbetale, når man kommer med som andelshaver, og man får pengene udbetalt igen, når man holder som andelshaver. Pengene står med andre ord på navn.
Den ufordelte egenkapital skal man ikke betale ind, når man starter, og man får heller ikke del i denne del af egenkapitalen, når man ophører med at være andelshaver.
Denne måde at fordele den regnskabsmæssige egenkapital på anvender blandt andre mange foderstofforeninger og en anden andelsgigant som Danish Crown. I pelsdyrsektoren er stort set hele andelskapitalen fordelt på navn.
Andelen på navn øges
Danish Crown har i fire år været i gang med en konsolidering, hvor hver andelshaver i en otte-årig periode hver år skal indbetale 15 øre pr. kg, man leverer til slagteriet. Denne kapital bliver noteret på navn, og man får den tilbage over en fem-årig periode, når man ophører som andelshaver.
Kommer der nye andelshavere til, skal de i lighed med de øvrige andelshavere over en otte-årig periode indbetale 15 øre pr. kg til egenkapitalen.
Pr. 30. september 2003 stod der 890,1 millioner kroner på de såkaldte andelshaverkonti, mens der stod 388 millioner kroner på de personlige kapitalkonti, som er under afvikling i samme periode, som de nye andelshaverkonti opbygges.
Andre reserver (det vil sige ufordelt egenkapital) udgjorde 1.164,5 millioner kroner, og dermed udgør den fordelte del af egenkapitalen 52,3 procent.
- Når den otte-årige periode er gået, vil 58 procent af egenkapitalen være noteret på navn, konstaterer Preben Sunke, koncernøkonomidirektør.
Havde Arla valgt samme fordeling, vil hver af de 12.000 andelshavere over en årrække kunne hæve cirka 340.000 kroner, hvis de besluttede sig for at holde som andelshavere med den egenkapital, Arla har nu.
Skal svare til risikoen
Hvorfor har Danish Crown valgt at notere mere end halvdelen af sin egenkapital på navn?
- Hovedargumentet har været, at når vi er i en fase, hvor vi udvider egenkapitalen med mere end en milliard kroner, så skal det ske på navn, forklarer Bent Claudi Lassen.
- Den generation af landmænd, som er med i Danish Crown i dag, har vedtaget en strategi, som medfører større internationalisering og dermed også en lidt større risiko.
- Samtidig afleverer vi et stærkere selskab til de andelshavere, som efterfølger os. I den situation er det rimeligt, at en del af andelskapitalen bliver noteret på navn, mener næstformanden i koncernen.
Hvorfor er det rimeligt?
- Balancen mellem egenkapitalen fordelt på navn og den ufordelte egenkapital skal være sådan, at der er mulighed for at optage nye andelshavere, uden det bliver en uoverkommelig økonomisk belastning for dem.
- Samtidig er det rimeligt, at vi, som opbygger et stærkere selskab, også får noteret en del af kapitalen på navn, mener Bent Claudi Lassen.
Fare for salg er til stede
De, der til enhver tid sidder tilbage, kan vel afvikle et andelsselskab og score den værdi, selskabet har i handel og vandel?
- Ja, det kan de uanset, hvordan man vælger at fordele egenkapitalen. Det er jo andelshavernes kapital.
- Og det er rigtigt, at såfremt hele andelskapitalen er ufordelt, det vil sige intet af den står på navn, vil de tilbageværende andelshavere kunne tage hele gevinsten hjem ved et salg. Også den, som de foregående generationer har været med til at opbygge, konstaterer Bent Claudi Lassen.
- Her må løsningen være, at når man skifter risikoprofil, så sørger man også for, at en del af egenkapitalen står på navn.
- Men man kan til enhver tid beslutte at realisere sit andelsselskab. Men det mener jeg, at man til enhver tid må prøve at undgå.
- Nestlé er et eksempel på et andelsselskab, som østrigske andelshavere valgte at sælge til et aktieselskab. Men de nuværende råvareleverandører til Nestlé har jo ikke skyggen af en chance for at påvirke den pris, de får for deres leverancer.
- Så jeg medgiver gerne, at fristelsen til at sælge et andelsselskab bliver mindre, såfremt en del af egenkapitalen bliver noteret på navn.
Se også lederen på side 10.
