I 2003-2004 ventes sukkerforbruget for 12. år i træk at stige. Produktionen af sukker er ligeledesøget og har i de seneste år været højere end forbruget.
Derfor er er sukker-lagrene øget gennem de seneste 12 år. Den gode høst i 2002-2003 har sammen med lagersituationen bevirket, at verdensmarkedsprisen for sukker nærmer sig det rekordlave niveau fra 1999.
Det konstant stigende forbrug af sukker fra 1991-1992 til 2002-2003 har ikke resulteret i faldendeglobale sukkerlagre, skriver Statistik Nyt fra Dansk Landbrug.
I enkelte af årene har sukkerproduktionen været en smule lavere end forbruget, men hovedreglen er, at sukkerproduktionen har været større end sukkerforbruget. Som følge heraf er de globale lagre af sukker vokset.
Prognoserne for 2003-2004 spår dog om ligevægt mellem produktion og forbrug.
Faldende priser
Efter flere år med god høst nåede verdensmarkedsprisen på sukker i 1999 det laveste niveau i 14 år.
Verdensmarkedsprisen rettede sig som følge af mindre produktionsfald og stadig stigende forbrug i 2000-2001 og 2001-2002.
Siden starten af 2002 er verdensmarkedsprisen på sukker faldet, således at det meget lave niveau fra 1999 snart nås, såfremt udviklingen fortsætter.





