Abonnementsartikel

Nykredits auktioner over obligationer i forbindelse med refinansiering af tilpasningslån resulterede i historisk lave renter for 2004

Låntagere med tilpasningslån kan glæde sig til mindre nettoydelser for realkreditlånene.

Nykredit har i en pressemeddelelse til Københavns Fondsbørs meddelt, at dets kunder sparer cirka 300 millioner kroner i rente i 2004 som følge af historisk lave kurser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nykredits kunder, som har anvendt refinansieringsprincippet "Auktionskurs" opnår auktionens hidtil laveste renter.

De Nykredit-kunder, der har valgt refinansieringsprincippet "Auktionskurs", opnår følgendemånedlige nettoydelser på et 30-årigt annuitetslån på en million kroner (33 procent skat):

F1-lån 3.563 kroner primo 2004 mod 3.722 kroner i 2003. F3-lån 3.756 kroner primo 2004 mod 3.883 kroner i 2003. F5-lån 3.891 kroner primo 2004 mod 4.014 kroner i 2003. Endelig koster F1-lån i euro 476 euro (3542 kroner) primo 2004 mod 493 euro (3669 kroner) i 2003.