EU vil i 2004 blive udsat for yderligere konkurrence for afsætning på oksekødsmarkedet - specielt Brasilien vil fortsætte sin fremgang på blandt andet det russiske marked.
Vurderinger fra EU-15 oksekødsmarkedet viser en nedgang i kobestanden på 1,5 procent. Det skriver Kødbranchens Fællesråd.
Produktionen ventes at blive stabil, men der vil komme en nedgang for handyr og kvier og en stigning for køer på 3-4 procent som følge af forventning om ophør af destruktionsordning i Storbritannien for kreaturer over 30 måneder i løbet af 2. halvår 2004.
- Priserne ventes for handyrene at kunne øges med 1-2 procent og for køernes vedkommende op til en procent.
Forbruget i 2004 falder tilbage til en vækst på omkring 1-1,5 procent. I år ventes en fremgang på 2-3 procent.
Kødbranchens Fællesråd oplyser, at markedet vurderes til at blive mere positivt i 1. halvår 2004 især for køer, men der er en risiko for at afkobling af støtte fra 2005 kan påvirke handyrmarkedet negativt i 2. halvår 2005.





