Abonnementsartikel

Plantedirektoratet friholder sojaskrå for karantæne og varmebehandling efter ny risikoprofil af fødevaresikkerheden

Salmonella i sojaskrå har været til debat jævnligt. Skal sojaen varmebehandles i tilfælde af salmonella i et parti sojaskrå, eller er der ingen risiko for fødevaresikkerheden, er de oftest stillede spørgsmål.

Plantedirektoratet har efter faglige analyser og møder med Dakofo og Landsudvalget for Svin vurderet, at lavkontaminerede partier af sojaskrå ikke skal varmebehandles. Et lavtkontamineret parti er et parti, hvor under 10 procent af prøverne fra partiet indeholder salmonella.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmarks Fødevareforskning har lavet en risikoprofil på sojaskrå, der fortæller os, at risikoen for mennesker ved lavkontaminerede skibspartier med sojaskrå, er nærmest ikke eksisterende, siger Henrik Nielsen, afdelingsleder i Sektor for Foder og Gødning i Plantedirektoratet.

Han betegner risikoen som betydningsløs, hvis mindre end 10 procent af et skibsparti er inficeret med salmonella.

- Men vi har dog fokus på særlige salmonellatyper, der udgør en risiko for fødevaresikkerheden, påpeger Henrik Nielsen.

Ingen opmagasinering

Plantedirektoratet udtager prøver i henhold til EU"s regler på området. Det bliver til 40 prøver ud af en skibslast på 60.000 ton.

- Det er klart, at branchen ikke kan opbevare alle råvarerne indtil et prøveresultat foreligger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil der opstå situationer, hvor eventuel inficeret soja er kørt ud til landmændene, siger Henrik Nielsen.

Han forventer, at man kan forkorte tiden det tager at analysere prøverne.

Ved den seneste offentliggjorte salmonellakontrol blev der fundet et skib med højkontamineret sojaskrå, der krævede varmebehandling.