Geden er et hårdført dyr. Bedst som man troede, at tidligere tiders fattigmandsko var færdig som andet og mere end museumsgenstand i det danske landbrug, har en blandet skare af små og lidt større deltidslandmænd bragt geden tilbage på markerne i Dannevang.

Denne gang dog ikke i form af grøftekantens lille malkedyr Dansk Landraceged, men derimod som rene kødgeder. Først og fremmest baseret på Boergeden, der stammer fra Sydafrika og slet ikke bruges til malkning, men udelukkende til produktion af magert, fint og mildt smagende kød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ganske vist er der de seneste år også udviklet en beskeden dansk produktion af gedemælk, først og fremmest til fremstilling af ost. Men til det formål er Boergeden helt uegnet, fremavlet som den er til at levere nogle gode store køller og møre fileter til middagsbordet.

En ung race i Danmark

For blot 11 år siden, i 1993, kom de første boergeder til Danmark. Det var ikke en gang for at starte en ny produktion op, men til genetisk fornyelse af små flokke nubiske geder, der blev frigivet fra et par små dyreparker og zoologiske haver, fortæller Torben Wellejus; i dag glad ejer af 27 moderdyr og fem bukke.

Han var imidlertid ikke selv med fra starten af Boergedens indtog i Danmark, men købte i 1998 sine første ni dyr hjem til deltidslandbruget ved Ølgod i Vestjylland.

I det hele taget er Boergeden forholdsvis ung som husdyr, da det blot er cirka 50 år siden, at sydafrikanske farmere vedtog et sæt standarder for racen og begyndte at føre stambøger for gederne. Udgangspunktet var en ged, som sorte afrikanske nomader traditionelt drev rundt med fra græsgang til græsgang.

Resultatet af avlsarbejdet er en forholdsvis stor ged, der udvokset kan veje op til 100 kg. Bukkene kan endog komme op på 130 kg. Af ydre er Boergeden let kendelig på det mørkt chokoladefarvede hoved og hals over den hvide krop, hængeører og buet romernæse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og af temperament er den rolig, omgængelig, tillidsfuld og aktiv. Også bukkene kan man altid gå ind til uden problemer, fortæller Torben Wellejus med kærlighed i stemmen.

Import fra New Zealand

På grund af veterinære problemer er der aldrig importeret boergeder direkte fra Sydafrika til Danmark. Derimod kom den første import og et par stykker senere fra New Zealand, hvor forældredyrene havde levet i en slags karantæne i mindst fem år. Siden har der også været en vis import af garanteret sygdomsfri dyr fra Tyskland.

I dag er der registreret omkring 200 ejere af boergeder i Danmark, men ifølge Torben Wellejus har en stor del af dem blot et par enkelte dyr. Til gengæld er der også avlere med over 100 dyr.

Også Torben Wellejus og hans hustru Ann Mary Jørgensen var på et tidspunkt oppe på at have 130 dyr. Men efter en blodprop sidste år satte ham ud af spillet i nogle måneder, har de nu droslet ned til de i alt 32 dyr.

For dem er det et princip, at gederne skal være rene boere, blandt andet fordi det efter deres opfattelse giver de bedste og mest kødfulde slagtedyr. Hvorimod andre avlere ikke har noget imod, eller ligefrem ønsker en blanding mellem boer og nubisk ged.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få krav til stald

Vil man have boergeder på en landejendom, kræver det sjældent de store investeringer. En stald med dybstrøelse kan ofte indrettes i eksisterende bygninger. For eksempel i et gammelt maskinhus, som Torben Wellejus og Ann Mary Jørgensen har gjort det. Blot er det af afgørende betydning, at dybstrøelsen holdes tør, og der ikke er træk i stalden.

Dyrene sørger selv for at dybstrøelsesmåtten dagligt får et godt tilskud fra den halm, som serveres for dem i foderhækken. Til gengæld er det vigtigt, at der serveres frisk halm for dem i hækken. Gederne er nemlig meget modtagelige for de parasitter, der kan være i dybstrøelsen, så den må de ikke tvinges til at æde af for at få opfyldt behovet for strukturrigt foder.

Derudover er frisk vand en nødvendighed.

Er kravene til stalden små, er de til gengæld store til indhegningen. Geder er af natur de rene artister, når det gælder om at klatre og springe, så hegnet skal være højt og stærkt.

Foreningen Kødgeder i Danmark, som Torben Wellejus i øvrigt tidligere har været formand for, anbefaler således et dyrehegn med to indvendige strømførende tråde – en for oven og en for neden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan læmme tre gange på to år

I modsætning til andre gederacer kommer boerne i brunst året rundt, og de kan derfor ved intensiv drift læmme op til tre gange på to år. Statistikken viser, at de danske boere i gennemsnit pr. år får 1,9 kid, som når op på slagtealderen.

Nogle avlere slagter kiddene, når de i fire-fem måneders alderen er kommet op på en vægt på 30-40 kg. Det er formentlig også det økonomisk mest fordelagtige, men Torben og Ann Mary foretrækker at udskyde slagtningen, til dyrene er omkring et år gamle og vejer omkring 60 kg. Så er kødets milde smag nemlig nået at blive lidt mere markant, lyder deres begrundelse.

Som de ser det, ligger den største udfordring i at holde boergeder ikke i selve pasningen af dyrene. Derimod vil afsætningen af kødet kræve en stærk indsats af nye avlere, indtil de får opbygget et fast kundenet. Det kræver da også en produktion og afsætning af en vis størrelse, hvis boergederne skal betale en rimelig løn for deres ejers arbejdsindsats.

Torben og Ann Mary har ikke regnet konkret på dækningsbidraget på deres produktion. De formoder dog ikke, at det er specielt højt. Men har man lidt over 100 geder, der læmmer tre gange på to år, kan det give en mands løn, har de beregnet.

Et forsøg på at opbygge et fælles salgsselskab for dansk gedekød kuldsejlede af forskellige årsager for nogle år siden, og i dag er der ikke andre muligheder for afsætning end stalddørssalg og andre private kanaler, som den enkelte avler selv står for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er der mulighed for at udveksle erfaringer igennem foreningen Kødgeder i Danmark. Foreningen driver blandt andet hjemmesiden www.koedged.dk, hvor der er mange oplysninger at hente om de nye geder i dansk landbrug.378546-1