Det kostede to års opfindsomhed og op mod 500.000 kroner i materialer at ombygge maskinen, der er omkring otte meter lang, fire meter høj og tre meter bred.

- Der findes ikke en rødkåls- og asiehøster magen til. Jeg mener heller ikke, der findes en maskine, som er lige så effektiv og skånsom, som den jeg har bygget, fortæller 30-årige planteavler Øjvind Rasmussen, der også er udlært mekaniker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høstmaskinen stod færdig i efteråret 2003, og indtil videre har den høstet 1.600 ton.

- Man skal være mere end almindelig tosset for at bygge en rødkåls- og asiehøster. Men jeg gjorde det i håbet om at lette arbejdsbyrden, forhindre ømme rygge, mindske strukturskader på markerne og i sidste ende for at spare penge, forklarer han.

Intet er, som det var

Skal man sammenligne høstmaskinen med andre kendte maskiner, er det nærmeste en Grimme kartoffeloptager.

Grundmaskinen er en 25 år gammel torækket kartoffeloptager, som har været totalt adskilt og skåret fra hinanden. Rammen er gjort smallere og hævet. Tanken til afgrøderne er ændret, og der er lagt en anden bund i den.

- For eksempel er der kommet større hjul på. De kan nu drejes og sidestyres, og samtidig er der kommet hydrostatisk træk på hjulene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at høsteren via en pto-aksel kan tilpasses traktorens hastighed trinløst fra nul til ti kilometer i timen eller kobles fra efter behov.

Når det selvstændige træk er slået til, sidder maskinen ikke nær så let sidder fast i fugtigt føre. Samtidig aflastes traktoren, og man kan nøjes med at bruge en mindre traktor med god trækkraft.

Dog kan maskinen i praksis ikke køre krabbestyring, fordi der er 80 centimeter mellem rækkerne på marken. Men de høje og brede dæk aflaster trykket. Fuldt lastet med fire ton rødkål vejer høsteren op mod 12 ton.

Kostbare hydrauliske pumper

Hele høstprocessen styres fra traktorens førerhus via fem el-hydrauliske pumper, som har været det dyreste at montere. De sidder bagerst på maskinen og trækker alle funktioner.

Samtidig videoovervåges høstprocessen. En række kameraer følger optagningen af rødkål eller asier, som kan ses på en fladskærm inde i traktorens førerhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Videokameraerne er monteret dér, hvor der kan opstå flaskehalse, fordi der nogle steder er mindre plads til, at kålene kan komme forbi på vej til opsamlingstanken, som befinder sig øverst på høstmaskinen, forklarer Øjvind Rasmussen.

Selve optagebåndets fremførselshastighed er ligeledes computerstyret og kørselsafhængigt.

- Elevatoren, der henter rødkålene og asierne op i tanken, kan sænkes ned. Det betyder, at afgrøden ikke falder så langt med risiko for at blive skadet, siger han.

Til omladningen bruger maskinen en stor faldpose, som rødkålene glider roligt ned igennem til containeren.

Justerbart optagebånd mindsker slitage

Under ombygningen fandt Øjvind Rasmussen på at justere en række mindre ting som for eksempel skærekniven og optagebåndet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kniven er en båndsav, der kan hæves og sænkes. Fordelen er, at den kører meget hurtigt, og derfor skærer rødkålshovedet helt lige af. På den måde undgår man, at hovedet vælter og beskadiges, forklarer han.

Optagebåndet, der er udstyret med skånsomme gummistropper, kan vippes til siden. Justeringmuligheden mindsker slitagen.

- Men den store fordel ved justérbarheden er, at maskinen kan tage kålhovederne op, selvom rækken med rødkål skulle være væltet på grund af hovedernes størrelse, fremhæver Øjvind Rasmussen.

Samtidig er kapaciteten forøget. Maskinen er bygget til at høste 10 ton rødkål i timen, men har efter ombygningen været oppe på at høste næsten 20 ton i timen.

Asiehøster med nyt høstaggregat

Øjvind Rasmussen startede med at bygge maskinen til kun at høste rødkål, men ved at montere et andet høstaggregat, kan den nu også høste asier. Asier dyrkes stort set kun på Samsø, og høsten foregår i september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Under høsten er der meget fugtigt på markerne, og vores gamle asiehøster sidder let fast, når en regnbyge truer, fortæller Øjvind Rasmussen.

Men det problem er løst med den nye kombinerede rødkål- og asiehøster, der samtidig sparer en mand til at køre ved siden af. Den gamle høstmaskine krævede nemlig en ledsagevogn med traktor, og det var svært at være chauffør på de smattede efterårsmarker under optagning, når høster og læssevogn skulle følges ad.

Ydermere stod de, der sorterede rødkålene, ikke sikkert på den gamle maskine, som heller ikke var særlig effektiv.

- Den vogn, der skal køre ved siden af den gamle høster, laver mange strukturskader på marken. Både fordi det er efterårshøst, og fordi det er nødvendigt med en stor vogn, da der er langt at køre, før der kan omlastes, fortæller Øjvind Rasmussen.

Rødkål- og asiehøsteren bliver sikkert ikke den sidste opfindelse fra Øjvind Rasmussen, der dyrker 72 hektar sammen sin far, Holger Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Maskiner har altid interesseret mig. Hvis jeg for eksempel bliver sat til at køre en moderne automatiseret kartoffeloptager, hvor man hurtigt får rutinen, kommer jeg efter et stykke tid til at tænke på at udvikle mekanik.

- Derfor er det dummeste min far kan gøre at sætte mig til et arbejde, hvor man ikke behøver at tænke, for så kommer det til at koste penge, siger Øjvind Rasmussen.: (har behov for lys og farvejustering)