Abonnementsartikel

Svin slagtet i Tyskland giver 38 øre mindre pr. kilo i forhold til svin slagtet på et dansk slagteri, viser undersøgelse foretaget af Danish Crown

Forskellig afregning af kødindhold betyder, at svin slagtet i Tyskland giver 38 øre mindre pr. kilo iforhold til svin slagtet på et dansk slagteri. Årsagen er forskellige afregningsformler for kødindholdet.

Det er et af de resultater, der fremkommer i en undersøgelse, som Danish Crown har gennemført, skriver koncernen i sit ugebrev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen blev foretaget i kølvandet på eksporten af svin til Tyskland tidligere på året som følge af helligdage og konflikter.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om de faktorer, der anvendes til omregning fra henholdsvis tysk slagtevægt og tysk kødindhold til dansk slagtevægt og kødindhold, er korrekte.

Derudover blev forskellen i afregning af svin i Tyskland og Danmark vurderet.

Den afregningsmodel for kødindhold, der typisk anvendes af tyske slagteriselskaber, straffer således lave kødprocenter kraftigere, end det er tilfældet i den danske afregningsmodel for kødindhold.

Dertil kommer, at danske svin tilsyneladende - ifølge tysk målemetode - har et lidt lavere indhold af kød i forhold til tyske slagtesvin, skriver Danish Crown.