Ingen kender verdens ende, men når man kører ad Asnæs Skovvej med høje, knejsende, grønne træer på begge sider af vejen, får man en fornemmelse af at være på vej dertil.

Halvøen Asnæs ligger som en smuk, langstrakt tange øst for Kalundborg med havvand skvulpende ind på begge sider, og derude har Eirik Vinsand sit lille, økologiske kongerige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det består af gårdene Mineslund og Asnæsgården, som tilsammen har et jordtilliggende på 672 hektar, der både omfatter agerjord, skov, strand og eng. Besætningen tæller 220 SDM-årskøer og en produktion af mellem 100-150 stude om året.

Netop kvalitetskød og natur er blevet varemærket for Eirik Vinsand, der også har fokus på dyrevelfærd.

- Vi kan ikke konkurrere med bulkvarer, så i 1999 hoppede vi på den økologiske bølge, fortæller Eirik Vinsand, som er uddannet agronom og betegner sig selv som "kontorlandmand".

I 1989 overtog han gårdene efter sin stedmor, og dengang blev de drevet konventionelt med en besætning på 100 årskøer.

Rædselsfuldt økonomisk

- Omlægningen til økologi har været en kæmpestor faglig udfordring. Der er ingen nødbremse, i stedet må vi forebygge. Det kræver mere overblik, og det gør arbejdet mere spændende og sjovt, siger den økologiske landmænd og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men økonomisk har det været rædselsfuldt. Efter to års omlægning var vi i 2001 klar med økologiske produkter, og det var, da det økologiske marked ramlede.

- Inden vi gik over til økologisk drift, var vi hele tiden på omkostningsjagt. Det var jeg træt af, men er nu tilbage på samme spor, erkender Eirik Vinsand.

Trods den økonomisk lussing er han ikke slået omkuld. Tværtimod.

- Udbud og efterspørgsel af økologiske produkter vil på sigt igen finde balancen.

Siden driften blev økologisk, er der kommet betydeligt flere fugle og insekter, og plantelivet er også blevet mere rigt og alsidigt. Og netop naturen på Asnæs skal give kunderne en oplevelse, når de kører ud på halvøen for at købe kød i gårdbutikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Naturprojekt under Friluftsrådet

I forvejen tager mange mennesker på udflugt på Asnæs, men Eirik Vinsand ønsker at give gæsterne mulighed for at opleve naturen - uden at skade den.

Det er et projekt under Friluftsrådet ved at bane vej for, og planen er at anlægge stier i skovene og sætte skilte op, der fortæller om områdets dyre- og planteliv. Desuden skal der skabes aktivitetspladser for børnene.

- Jo mere, vi kan tilbyde vores kunder, jo flere kommer herud. På længere sigt har vi også planer om at etablere et lille ostemejeri og en lille korn- og oliemølle. Folk er interesserede i at kende madens historie og nysgerrige efter at se, hvordan dyrene har det.

- Mange kunder er overraskede over, at køerne går på græs. Det er efterhånden et sjældent syn på Sjælland, fortæller Eirik Vinsand.

Siden han overtog gården, har han bygget om og forsøgt at bevare kampestensbygninger i deres oprindelige stil. I dag har gårdbutikken til huse i enden af den gamle bindestald, og i modsatte ende af bygningen, som er fra 1863, går køerne nu i en løsdriftsstald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kødets rejse fra "jord til bord"

I gårdbutikken på Mineslund lægger slagteren vægt på, at han kan fortælle kunderne om kødets rejse fra "jord til bord". Stude og køer, som vel at mærke er yngre køer, slagtes hos en lokal slagter, og størsteparten af kødet forarbejdes hos slagteren på Mineslund.

Produktionen af pølser, som er en af specialiteterne i butikken, er outsourcet til en pølsemand, der kommer kødet i pølseskind og ryger pølserne.

- Vores mål er at omsætte alle vores dyr gennem forretningen, fortæller Eirik Vinsand, som også har en netbutik.

Det betyder, at han jævnligt er på vareture til København og Nordsjælland.

- Vi har meget glæde af "det grå guld". De har masser af tid og kan huske, hvordan ordentligt oksekød skal smage. Samtidig ved de, at det koster penge at lade kød hænge og modne, siger Eirik Vinsand.Kort om Mineslund og AsnæsgårdenHistorien

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge ejendomme har tidligere hørt under godset Lerchenborg, men blev i 1952 solgt fra. Titi Lund, senere Vinsand, ejede og drev herefter ejendommene i 37 år, hvorefter Erik Vinsand i 1989 overtog. De to gårde bliver drevet som en enhed med Mineslund som hovedgård. Her er dyrene og maskinerne. På Asnæsgården ligger driftsbygninger, blandt andet tørreri og halmlade, samt Eirik Vinsand og hans families bolig.Jorden

672 hektar heraf 16 i forpagtning380 hektar agerjord 207 hektar skov50 hektar eng35 hektar strandErhvervs-grene:

MælkeproduktionProduktion af kødPlanteavl SkovbrugJagtlejeUdlejning af huse, som hører til de to hovedgårdeMedarbejderne

Fire faste medarbejdere og tre elever til at pasning af skov- og landbrug.I slagterafdelingen er der tre medarbejdere.De administrative opgaver varetages af Eirik Vinsand og hans kone Katrine Dyrlund.Foto nr. 378809-1