Der er endnu ingen, som med økonomiske nøgletal i hånden kan afmelde den økonomiske krise. Værd er det dog at notere sig, at situationen i entreprenørbranchen generelt er væsentligt mere positiv sammenlignet med for et par år siden.

Endnu er der stor forskel i de enkelte virksomheders status. Nogle mener, at det er vigtigt at påpege, at krisen på ingen måde er slut, og man derfor som aktør i entreprenørbranchen skal være meget forsigtig. Andre er bare trætte af at høre om, hvor dårligt folk har det. I stedet for ønsker de at se konstruktivt og positivt på fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt i alt er der meget "hvis nu?" og "når nu?" i branchen. Alt sammen forbundet med følelser og usikkerhed. Hos JCB i England har de valgt at fremvise deres positive udvikling på en meget konkret måde. Hele den engelske medarbejderstab hos JCB, der udgør cirka 4400 ansatte, modtog således i december 2011 en julebonus på 500 engelske pund, hvilket svarer til godt 4400 danske kroner. Derudover fik samme arbejdsstyrke en kollektiv lønstigning på 5,2 procent med virkning fra 1. januar 2012.

Det samlede beløb, som JCB vælger at anerkende sine ansatte med, løber op i to millioner engelske pund - eller omkring 17,6 millioner danske kroner. De mange medarbejdere kommer fra JCB fabrikker i Staffordshire, Derbyshire og Wrexham.

Kraftig fremgang

Når den engelske maskinproducent er så rundhåndet, skyldes det, at virksomheden med stor hastighed er på vej frem efter nogle økonomisk set knap så spændende år.

JCB's medarbejdere i England har i 2008 og 2009 givet afkald på mange midler for at hjælpe firmaet og i sidste ende også sig selv. Således stemte de i oktober 2008 for en plan, der sænkede deres arbejdstid til 34 timer om ugen, for at hjælpe med at redde hundredvis af kollegers arbejdspladser. Alle medarbejdere også udholdt et 18-måneders lønstop fra 2009 til sommeren 2010.

Det offer bliver de nu belønnet for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- JCB fortsætter med at komme sig kraftigt fra de vanskelige markedsforhold i 2008 og 2009. og alle områder af vores forretning har formået at øge salget til trods for et hårdt økonomisk klima. Sidste år solgte vi 51.600 maskiner, og i år er salget vil stige med mere end 30 procent, sagde JCB bestyrelsesformand, Sir Anthony Bamford, i anledningen af bonussens offentliggørelse.

- Julebonussen og lønstigningen ville ikke have været mulig uden den holdånd, som alle udviste under den alvorlige økonomiske nedtur i 2008 og 2009. Alle har samarbejdet for at sikre at virksomheden kunne komme styrket tilbage fra en vanskelig handelsperiode. De økonomiske udsigter er blevet mere usikre i de seneste måneder, men hvis vi fortsætter med at arbejde som et hold, er jeg sikker på, at vi kan opnå endnu mere næste år, fastslog bestyrelsesformanden.