Abonnementsartikel

Svineproducent Henrik Høegh-Andersen har været svineproducent i over 10 år, men for tre år siden overtog han halvdelen af en kalkunfarm som led i et generationsskifte

I stedet for at øge sin svineproduktion har Henrik Høegh-Andersen valgt at gå en helt anden vej. Han har valgt at udvide sin produktion med kalkuner.

Produktion af fjerkræ er dog ikke ukendt for den lollandske svineproducent, som nu ejer kalkunfarmen sammen med sin far.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I svinestaldene hjemme på gården på Vigsnæs på den nordlige del af Lolland har han 500 SPF-søer og producerer 13.000 smågrise om året. På sine forældres gård godt 11 kilometer derfra har han 8.000 kvadratmeter bygninger, hvor den lollandske landmand hvert år producerer 39.000 kalkuner.

Selv om svinenoteringen herhjemme gennem den senere tid har bevæget sig i den rigtige retning, har kalkunerne også været med til at løfte dækningsbidrag.

Leverer til Tyskland

- Det har været en rimelig fornuftig forretning med kalkuner, siger Henrik Høegh-Andersen, der er uddannet agrarøkonom.

Ligesom de fleste andre kalkun-producenter i Danmark er Henrik Høegh-Andersen også begyndt at levere sit fjerkræ til et tysk slagteri, efter at Harboefarm A/S i foråret ophørte med at slagte kalkuner.

Da tyskerne ikke betaler ekstra for kalkuner, der er fri for salmonella, betyder det, at den lollandske producent hvert år mister 100.000 kroner i salmonella-tillæg. Da han afsatte til Harboefarm, fik han 50 øre ekstra pr. kilo for at levere salmonella-fri kalkuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods det tab giver kalkuner et dækningsbidrag, som Henrik Høegh-Andersen er tilfreds med. Hvad tallet er, vil han gerne holde for sig selv.

Den lollandske svine- og fjerkræproducent ser det som en spændende udfordring at arbejde med produktion af både svin og kalkuner. Men der er én ting, der er afgørende for, at begge bedrifter fungerer optimalt:

- Jeg skal have en god fodermester hvert sted. Og det har jeg heldigvis, da jeg ikke kan være på begge gårde, siger Henrik Høegh-Andersen.

Flere ansatte giver dynamik

Da han i 1993 overtog gården med svin efter sine forældre og blev selvstændig, gik han målrettet efter at etablere en bedrift med flere ansatte.

- Man får flere input, når der er flere medarbejdere, og det gør arbejdet sjovere. Desuden giver det også en mulighed for at holde fri, siger Henrik Høegh-Andersen, der har indfriet sin målsætning og nu er arbejdsgiver for fem medarbejdere fordelt på de to gårde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved overtagelsen var der 180 søer og en produktion af slagtesvin. Henrik Høegh-Andersen sanerede besætningen og fik SPF-svin.

I 1996 byggede han ny stald og udvidede besætningen, så der nu er plads til 120 søer i farestalden. I drægtighedsstalden, som er selvbygget, er der plads til 300 løsgående søer fordelt på tre hold. Og her har Henrik Høegh-Andersen valgt, at søerne kan boltre sig i halm døgnet rundt. Dagligt bruger han 350 kilo halm, og det øger arbejdsbyrden. To gange hver uge tager det to mand godt to timer at rense og strø ved søerne, men det giver også afkast i form af roligere svin.

- Vi har færre skader. Der er omkring 16 procent af de udsatte søer, som er skadet eller bliver aflivet. Desuden er der mere ro om natten, erfarer Henrik Høegh-Andersen.

Søerne, der får transponderfodring, bliver fodret klokken 18 om aftenen og er færdige med at æde omkring klokken ni næste formiddag.

- Det giver en god arbejdsro om dagen, siger Henrik Høegh-Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ramt af PRRS i 1999

Egentlig er han tilfreds med sine stalde. Men frygten for PMWS gør, at han vil etablere flere farestier, så han kan flytte grisene senere og dermed fjerne den risiko for sygdommen, som tidlige flytninger kan medføre.

Henrik Høegh-Andersen har uhyggeligt let ved at sætte sig ind i, hvad det betyder, når ens besætning bliver ramt af sygdom.

I 1999 blev hans svinebesætning ramt af PRRS, og det tærede på økonomien. Over en periode på et halvt år var produktionen nede på 18 grise pr. årsso. Til sammenligning ligger tallet nu på gennemsnitlig 26, dog er tallet steget til 27,5 for det seneste kvartal.

- Vi lavede et vaccinations-program, og efter et halvt år kom produktionen op at køre igen, fortæller Henrik Høegh-Andersen, som bor i et område med mange svin.

- Vi er syv svineproducenter her omkring, og der er en, der har fået PMWS, fortæller han om sygdommen, der på landsplan er i tilbagegang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Driftsfællesskab om markbrug

Henrik Høegh-Andersen har to aftagere til sine smågrise. Den ene køber 3.000, mens hans bror, Christian Høegh-Andersen, aftager resten.

De to brødre samarbejder også om markbruget, hvor de har et driftsfællesskab. De har fælles maskiner, men de lønner de ansatte hver for sig.

Henrik Høegh-Andersen har i alt 220 hektar fordelt på de to gårde, og markplanen ser således ud:

Foderbyg 26 hektar- Maltbyg 48 hektar- Havre 10 hektar- Vinterhvede 73 hektar- Sukkerroer 41 hektar- Rødsvingel 9 hektar- Resten brakarealer

Med den fordeling af afgrøder er Henrik Høegh-Andersen, som er hjemmeblander, selvforsynende med korn til både svin og kalkuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som hans produktioner kører nu, har den lollandske landmænd ikke planer lige nu om udvidelse hverken med kalkuner eller svin. Han er yderst tilfreds med størrelsen og kombinationen af de to produktionsgrene. Foto nr. 378814-1