Abonnementsartikel

Et forskningsprojekt ser europæiske andelsmejerier i kortene og ser på forskelle mellem kapitalformer og indtjeningspotentiale

Der er smidt en stang dynamit under de 20 største europæiske andelsmejeriselskaber. Om dynamitten sprænges bliver afgjort i starten af 2005, hvor en rapport vil afdække andelsselskabernes evne til at tjene såvel penge som medlemmernes langsigtede interesser.

Bag undersøgelsen står det hollandske universitet Universiteit Nyenrode, der sammen med det norske fødevareøkonomiske institut (NILF) har sat sig for at sammenligne de 20 største andelsmejerier i Europa set med mælkeproducenternes øjne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traditionelt har man undersøgt andelsmejerierne på to måder: Ud fra mælkeprisen eller ud fra deres evne til at tjene penge som ordinære selskaber.

Begge metoder er utilstrækkelige, mener projektets forskere.

Viden er også kapital

Hvis man blot vil producere mælk til konsum, skal man satse på investeringer hos den enkelte mælkeproducent. Men ønsker man at give merværdi til sin mælk, skal der sættes ind i forædlingsfasen.

Research og udvikling, produktudvikling og markedsføring skaber mejeriprodukter. Sidstnævnte er for de hollandske forskere ikke blot produkter. Det er ganske enkelt den videnskapital, der skal sikre fremtiden for mælkeproducenterne.

Derfor er det vigtigt, at mælkeproducenterne ser sig selv som forretningsfolk i forhold til deres egen produktion og i forhold til deres medejerskab af andelsmejeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man sammenligner andelsmejeriselskaber alene på mælkeprisen, så lukker man blindt øjnene for de muligheder, der er i et mejeri, som har megen udvikling og dermed stor videnskapital og potentiale.

Man bør heller ikke sammenligne et andelsselskab med en ordinær virksomhed alene af den grund, at andelsselskabet ikke har noget mål i selv anden end at skabe en indtjening, der kan sikre en stadig eksistens og vækst i virksomheden.

Der skal en tredje og langt mere omfattende metode til for at få et svar på, hvordan et mejeriselskab klarer sig på markedet og er forberedt på at møde fremtidens krav.

Et spørgsmål om indtjening

De hollandske forskere har sat sig for at skille mælkeprisen fra virksomhedens evne til at skabe merværdi af mælken. Det vil overført til danske forhold for eksempel være, hvor god Arla er til at udvikle nye mejeriprodukter, markedsføre dem og være nyskabende.

Derudover vil man se på hvordan et eventuelt overskud af kapital bliver brugt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommer den tilbage til mælkeproducenten som en del af mælkeprisen? Kommer den som en særskilt godtgørelse? Bliver et overskud overhovedet delt ud, eller holdes det tilbage? Eller er der ingen kapital af dele ud af på grund af mejeriets manglende evne til at konkurrere?

Udover andelsmejeriernes evne til at tjene penge er det vigtig at se på, hvordan kapitalforholdene er i andelsselskabet.

Hvor meget af andelsselskabets egenkapital er ejet kollektivt? Hvor meget er fordelt på navn? Hvordan administreres disse konti?

Når forskerne har fået svar på alle disse spørgsmål, melder der sig det helt overordnede spørgsmål: Hvor attraktivt er det for mælkeproducenterne at investere i deres respektive andelsselskaber?

For det er jo ikke sikkert, at selskabet skaber tilstrækkeligt overskud i forhold til den investerede kapital, vurderer de hollandske forskere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeproducenter skal være opmærksomme

Hvis man er europæisk mælkeproducent er det vigtigt at have styr på alle disse spørgsmål for at være nogenlunde fremtidssikret.

Hvis andelsmejeriet ikke formår at skabe merværdi, taber andelshaverne først et udbytte og siden hele andelsselskabet, fordi det ikke formår at fastholde sig selv på markedet.

Konsekvensen er, at nogle mælkeproducenter vil satse på mindre andelsselskaber, der ikke kræver de store investeringer.

Men selv om mælkeproducenterne i tilstrækkelig grad belønnes, kan de modtage de forkerte signaler. Kryds-subsiderede mælkepriser resulterer i overskudsproduktion og mælkekvoter i høje kvotepriser.

Generelt set vil højere produktpriser af natur medføre højere produktionspriser. Derfor er høje mælkepriser paradoksalt nok ikke nødvendigvis i mælkeproducenternes interesse, er en af de foreløbige konklusioner hos de hollandske forskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mejeriselskaberne, som forskerne vil se i kortene, er: Arla Foods, Friesland Coberco, Campina, Sodiaal, Humana Milchunion, Nordmilch, Glanbia, Tine, Valio, Emmi, 3A, Dairygold, Bayernland, First Milk, Granarolo, Capsa, Hochwald, Dairy Farmers of Britain, Lactogal, Belgomilk, Berglandmilch og Milk Link.

Projektet afstuttes ved udgangen af 2004 og en rapport ventes i begyndelsen af 2005