Abonnementsartikel

Til det amerikanske marked tilbyder John Deere nu en 4720 selvkørende marksprøjte, som blandt andet har en større motor

Farmerne i USA kører ofte med selvkørende marksprøjter på deres relativt store marker, og blandt udbyderne af disse maskiner er også John Deere.

Hidtil har deres model heddet 4710, men nu er der kommet en ny model på markedet, nemlig en model 4720. Den er blandt andet karakteriseret ved at have en større motor, større hydrauliske hjulmotorer og mulighed for AutoTrac, som gør det teknisk muligt at mindske overlapning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden en ny kabine med navnet CommandView, som har luftaffjedret sæde, kontrol af en række væsentlige funktioner i den såkaldte CommandArm.

Tidligere var motorydelsen 200 hestekræfter målt efter amerikansk standard, men på 4720 er ydelsen øget til 225 hestekræfter.

Affjedringen af bommen er opbygget efter et patenteret system, som også blev brugt på den tidligere model. Det betyder, at høje arbejdshastigheder ikke er et problem, anfører John Deere.

Hverken model 4710 eller den nye 4720 er godkendt til brug i EU-landene.