Abonnementsartikel

Thise mejeri og Arla samarbejder om at lancere en ny type mælk

I uge 30 sendte Thise Mejeri sit nye produkt, Bjørnsholm Gårdmælk, ud i butikkerne. Mælken fornyer og udvider mejeriets sortiment i supermarkedernes kølediske, fordi mælken er en økologisk sødmælk, der hverken er homogeniseret eller standardiseret. 

- Men det er ikke det eneste særlige ved gårdmælken, skriver Mejeriforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælken bliver nemlig introduceret i samarbejde med Arla Foods, som også lancerer den nye mælk.

Økologisk Landsforening begejstret

I begyndelsen af juni indkaldte Arla de mindre økologiske mejerier til et møde, hvor Arla fortalte om sine planer med den nye øko-mælk.

Ved den lejlighed opfordrede Arla Foods de mindre mejerier til at lave et lignende produkt og få det på gaden cirka samtidig med Arla, således at de kunne ride med på Arlas markedsføringsbølge.

Den idé syntes Thise Mejeri så godt om, at man i sidste uge kunne præsentere Bjørnsholm Gårdmælk.

I Økologisk Landsforening er man begejstret over det nye samarbejde, som Arla har taget initiativ til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en fantastisk positiv udvikling, som kan være med til at hjælpe økologien tilbage på ret kurs i Danmark. Arla har fået meget skældud for at være lukket og køre sit eget løb. Det er glædeligt, at de nu lægger stilen om, udtaler Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening, der selv leverer mælk til Thise Mejeri.

Hos Arla er man glade for, at Thise har taget handsken op. Målet med at invitere de små mejerier med i samarbejdet har fra start været at øge det samlede salg af økologisk mælk.