Abonnementsartikel

Fremover bliver det nemmere at bevare de danske slægtsgårde, fordi reglerne om bopælspligt bliver lempet, så arvinger af slægtsgårde kan bevare ejendommene i familiens eje

Der er gode nyheder til arvinger af slægtsgårde. Landbrugslovens regler om bopælspligt bliver nu lempet, så familier med mange års bånd til slægtsgården får bedre muligheder for at beholde gården.

Hidtil er reglerne om bopælspligt blevet håndhævet meget restriktivt, hvilket har tvunget mange arvinger til at sælge slægtsgården og skære forbindelsen til rødderne over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hovedreglen om, at man skal bo på ejendommen i otte år, er blevet håndhævet konsekvent. Også overfor arvinger af slægtsgårde, siger Kurt Vagner, fuldmægtig i Direktoratet for FødevareErhverv, til Jyllands Posten.

Reglerne har tvunget mange arvinger af slægtsgårde ud i et yderst ubehageligt valg mellem to onder. Enten har de måtte opsige deres job og afbryde deres karriere og sociale liv i byen for hurtigt at flytte hjem til fødegården. Eller de er blevet tvunget til at sælge fødegården med alle de menneskelige omkostninger, det indebærer.

De nye regler løser problemerne

- Fra 1. september bliver reglen, at man kan få tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopæl, hvis gården har været i slægtens eje i mindst tre generationer eller mindst 75 år. Det er en meget væsentlig opblødning af reglerne, vurderer Kurt Vagner.

De nye regler bliver mødt med begejstring i Dansk Slægtsgårdsforening, der har 2.100 medlemmer:

- Vi har haft mange henvendelser fra arvinger, der er endt i ulykkelige problemer på grund af reglerne om bopælspligt, fortæller Carl Martin Christensen, formand for Dansk Slægtsgårdsforening, der selv er 9. generation på en slægtsgård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ønsker ikke, at Danmark bliver fyldt med ødegårde. Men det er glædeligt, at der nu bliver taget ekstraordinære hensyn i sager, hvor der er tale om gamle slægtsgårde, siger han.