Abonnementsartikel

Fonterra hæver betalingen til leverandørerne for fjerde gang i år

New Zealands største mejeriselskab, Fonterra, kan atter hæve mælkeprisen som resultat af stram omkostningsstyring, bedre varepriser på verdensmarkedet og rekordstor produktion, skriver Mejeriforeningen.

Selv om indtægterne ved salg faldt med fem procent, primært som følge af valutaudsving og ringe indtjening i selskabet, New Zealand Milk, vil andelshaverne modtage betalinger, der er 17 procent højere end sidste år. Det vil sige NZD 4,25 pr. kilo værdistof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På grund af rekordstor produktion og høje priser for smør, ost og mælkepulver er det nu fjerde gang i år, at Fonterra kan hæve betalingen til leverandørerne.

Fonterra sælger årligt for USD otte milliarder til 140 lande.

Selskabet står nu for 20 procent af New Zealands samlede eksport og 40 procent af den globale handel med mejeriprodukter.