Abonnementsartikel

Darin Dykstra ejer sammen med sin far og svoger den største malkekvægsbesætning i Iowa, USA

Når man kommer kørende i det forholdsvis flade landskab, kan man sagtens se, at staldene er store og meget større end dem, man normalt ser her på prærien i det nordvestlige hjørne af staten Iowa i USA.

Årsagen til de usædvanligt store stalde er meget enkel. For langt hovedparten af de store mælkeproducenter befinder sig i Californien, som for cirka 10 år siden lagde sig i spidsen som den stat i USA, hvor der produceres mest mælk. Så der findes ingen andre kostalde i Iowa af den størrelse, som man kan se i nærheden af byen Maurice – og her er der god afsætning af mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For californiske Darin Dykstra var det således oplagt at bygge her, hvor han havde mødt sin kone under et ophold på et nærliggende landbrugsuniversitet.

Men forudsætningen for at bygge en mælkeproduktion på basis af en besætning på 3.500 Holstein-køer var den formue, Dykstra-familien har oparbejdet, siden Darin Dykstras bedsteforældre emigrerede til det forjættede land i 1920’erne. Dengang for at malke nogle få køer med hånd på hollandsk vis. Og det er dernede i det sydvestlige Californien, at Darin Dykstras far og svoger stadig malker 1.100 køer, som Darin Dykstra også er medejer af.

Ikke så langt fra Los Angeles i Chino havde de tre kompagnoner indtil for to år siden fire farme med mælkeproduktion fra godt 3.000 køer. Men de tre af farmene, som var lejede, blev opsagt, og den tilhørende kvote solgt og noget jord blev solgt. Det gav et solidt fundament til at starte en mælkeproduktion i staten Iowa i Midtvesten.

I 2002 satte familien Dykstra gang i at bygge stalde og servicebygning til en besætning på 3.500 malkekøer – byggeriet blev startet helt fra bunden på den bare mark.

Staldbygninger over 300 meter lange

Selvom mexicansk arbejdskraft er billig og forholdsvis nem at skaffe, skal produktionen alligevel tilrettelægges, så den er så rationel som mulig. Og der er tale om rationelle bygninger, som tager hensyn til både effektivitet og køernes velfærd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygningskomplekset består af tre stalde på hver 1.076 fod (328 meter) gange 100 fod (30 meter), to stalde på hver 500 fod (152 meter) gange 120 fod (37 meter) og en stald på 1.076 fod gange 60 fod (18 meter). Den sidstnævnte er til drægtige kvier.

I alt er der 46.672 kvadratmeter under tag – hvilket svarer til knap 4,7 hektar. Hertil kommer servicebygning med malkestald, mælkerum, administration og så videre. Den samlede pris for staldkomplekset var 25 millioner dollars (ca. 153 mio. kr.) i 2002/03 inklusive indkøb af godt 1.000 køer. Fra familiens farme i Californien blev der flyttet 2.000 køer til Iowa.

Udover stalden til de drægtige kvier er der ikke stalde til opdræt eller tyrekalve. Ja, der er end ikke en decideret kalvestald, men et mindre område til at huse kalvene det højst ene døgn, de er på farmen.

Tyrekalvene bliver straks solgt til viderefedning, når de har fået en portion råmælk. Kviekalvene får også en portion råmælk, før de bliver afhentet. De sælges dog ikke, men opdrættes på en farm i Minnesota cirka 130 kilometer væk. Når de vejer cirka 350 kg, kommer de tilbage for at blive løbet.

Alle staldbygninger knækker på midten sådan, at der er et fald på to procent mod hver sin ende. På den måde kan gangarealerne holdes rene med vand, som pumpes op i midten og løber ned mod hver sin ende. Det er store vandmængder, der bruges, og sandet fra båsene skylles også ned til de tværgående kanaler i hver sin ende af staldene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kanalerne samles i et pumpehus, hvor sandet renses fra, før den vandholdige gylle pumpes videre til en dekanter-centrifuge, der skiller det meste af tørstoffet fra. Væskedelen med kvælstoffet pumpes til en lagune på størrelse med 10 danske gadekær. Herfra sendes en del af det kvælstofholdige vand videre til et vandingsanlæg, som kan vande på cirka 120 hektar. Resten af vandet genbruges til at skylle staldgangene, som er belagte med gummimåtter for at beskytte køernes klove og ben.

- Når vi vander på varme dage, forsvinder det meste af kvælstoffet dog, siger Darin Dykstra.

Køber det meste af grovfoderet

Til farmen hører 280 hektar, og det er hverken nok til at aftage gødningen fra de 3.500 køer eller forsyne dem med grovfoder.

- Tørstoffet fra gødningen bliver dels brugt på vores egne marker, og dels får to naboer det, forklarer den 31-årige kvægbruger.

Håndteringen af gødningen er i øvrigt godkendt af myndighederne efter regler, som efter Darin Dykstras mening stiller skrappe krav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det relativt sparsomme areal til farmen bliver brugt til at dyrke majs, som ensileres udendørs i en dynge, som har en størrelse, der næppe ses på noget dansk kvægbrug.

- Vi kan dyrke en tredjedel af den majs, vi skal bruge. Resten køber vi i Idaho og Wyoming, fortæller Darin Dykstra. Selve ensileringen sker dog på farmen i Maurice.

Fodringen af køerne er baseret på TMR-princippet, og blandingen, der er meget luftig med en passende andel grove partikler fra lucernehøet, består af følgende:

Udfodringen foregår en gang i døgnet, og der fejes ind med en mindre selvkørende vogn med et frontmonteret dozerblad.

Ydelsen i besætningen er i gennemsnit 36,3 kg pr. ko dagligt og årsydelsen pr. ko er 11.340 kg. Fedtprocenten er i gennemsnit 3,50 og proteinprocenten 3,07.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bruger mest mulig væksthormon

I USA blev det lovligt at bruge væksthormonet BST allerede i 1994, og siden er brugen blevet meget udbredt blandt de amerikanske mælkeproducenter.

- Bruger jeg en dollar på BST, tjener jeg en dollar, forklarer Darin Dykstra om den forretningsmæssige værdi af væksthormonet, som fremstilles og sælges af Monsanto.

Når køerne er 60 dage henne i laktationen, starter brugen af BST.

- Desværre kan vi slet ikke få al den BST, vi har behov for lige for tiden. Årsagen er, at Monsanto har ændret på sin fremstillingsmetode, og den nye metode har vores myndigheder endnu ikke godkendt, fortæller Darin Dykstra.

Derfor er det ”kun” 1.400 af besætningens køer, som får BST til at øge ydelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ydelsen stiger i gennemsnit med 4,5 kg pr. dag ved brug af BST, og jeg hører ikke til dem, der mener, at køerne slides mere, fordi vi bruger BST, fastslår Darin Dykstra.

Leverer mælk på fast kontrakt

Mælken fra farmen leveres til Wells Dairy, som fremstiller mærkevaren Blue Bunny Icecream, der sælges over det meste af USA.

- Vi har en fast kontrakt for et år ad gangen med mejeriet, siger Darin Dykstra.

Der er dog ikke tale om en bindingsperiode som den, andelshaverne har til for eksempel Arla.

- Vores opsigelsesfrist er kun 30 dage, men jeg har ikke noget ønske om at finde anden afsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen i midten af juni var 14 dollar pr. 100 pounds netto inklusive alle tillæg og fradrag (svarer til 1,89 kr. pr. kg).

Celletallet er i gennemsnit 160.000 pr. ml.

Malker i side by side malkestald

Der malkes tre gange i døgnet i en to gange 44 side by side malkestald, og det er mexicanere, som klarer malkningen.

- Vi foretrækker at ansætte uerfarne mexicanere, så vi selv kan lære dem op, forklarer Darin Dykstra. Han har ansat en overfodermester og 30 mexicanere til at lave arbejdet på farmen. Selv deltager han også, men tiden går med indkøb, overvågning og planlægning.

- Der arbejdes i skift af 12 timer, og lønnen er 120 dollars pr. dag plus gratis husleje, fortæller den amerikanske mælkeproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle køer bærer transponder, og er der uregelmæssigheder, kommer der lister ud med de køer, som skal tjekkes.

- Det drejer sig om 12 til 20 køer hver dag, som vi ser særligt efter, siger Darin Dykstra.

Bruger både dyre og billige tyre

Insemineringen af køerne starter samtidig med brugen af BST – det vil sige 60 dage efter kælvning.

- Vores gennemsnitlige kælvningsinterval er 390 dage, og det er vi godt tilfredse med, siger Darin Dykstra.

Valget af tyre til inseminering sker ud fra planer, som både indeholder helt billige tyre og gode brugstyre.

- Vi betaler mellem to og 18 dollars (fra 12 til 110 kr.) pr. sædportion. Inseminering foretager vi selv, fortæller Darin Dykstra.76519-1