Abonnementsartikel

Hans Højer Farmtech A/S leverer højteknologiske løsninger til svinestalden

Specialiseringen inden for landbruget bliver større og større, og det har det tidligere Hans Højer Staldbyg A/S taget konsekvensen af.

Tidligere tilbød firmaet staldbyggeri i total-entreprise, men nu har virksomheden med hovedsæde i Herlufmagle valgt at koncentrere sig om indretning og mekanisering til svinestalde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og med den nye profil følger også et nyt navn: Hans Højer Farmtech A/S.

- Firmaets styrke er indretning og mekaniserings-løsninger. Derfor har vi valgt denne ændring, siger Peter Mols, som er salgschef.

- Vi kan levere hele den indvendige løsning til en svinestald. Kundernes store fordel er, at vi har ekspertisen på inventar, foder og ventilation og hele tiden er 100 procent opdateret med, hvad der rører sig på markedet. Landmanden har brug for specialister, og det er vi.

Eneforhandling af Fancoms produkter

Hans Højer Farmtech A/S tilbyder fire hovedområder, der tæller eneforhandling og service af Fancoms produkter.

Fancom er et hollandsk firma, der blandt andet producerer ventilationssystemer, klimacomputere, fodercomputere og pc-programmer til landbruget. Fancom har lanceret et program, Fancom Farm-Manager, der kan sammenkoble og styre alle funktioner i stalden: foder, vand og ventilation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver et hurtigt overblik, og alle funktioner styres centralt. I og med det er en samlet pc-løsning, betyder det, at landmanden kun skal sætte sig ind i brugen af ét program til hele stalden, siger Peter Mols.

- Man kan se alle temperaturer. Hvad den er i gang med af foderblandinger. Hvad der er tilbage i siloer og så videre. Alle historiske data bliver gemt, så de kan bruges til senere analyse af produktionen.

Med programmet er det også muligt at overvåge og styre stalden fra en ekstern pc placeret på en anden lokalitet.

Anlæg over godt en halv kilometer

Hans Højer Farmtech A/S har på ottende år eneforhandling af tørfodringsanlæg fra Daltec, som blandt andet er kendt for at bruge coated fiberwire i stedet for kæde, hvilket giver mulighed for fodringsanlæg over godt en halv kilometer.

- Vi kan levere tørfodrings-løsninger, lige fra det enkle anlæg med et anlæg gennem stalden til multifase anlæg, påpeger Peter Mols.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet forhandler også Bovemas luftrensningsanlæg og PanelTech inventar til smågrise, frats- og slagtesvinestalde.

Medarbejdere rundt i landet

For Hans Højer Farmtech A/S er nogle af nøgleordene god opbakning i byggefasen samt god og hurtig service.

- En del af vores medarbejdere er placeret rundt om i landet, og vi udbygger hele tiden vores servicecentre for at kunne tilbyde kunderne hurtig service, fortæller Peter Mols.

Fimaet viser gerne sine produkter frem, og i Gadbjerg vest for Vejle er en demostald, hvor en del af firmaets produkter er i brug.

Det er en svineproduktion fra 30 til 100 kilo, og den nybyggede stald består af seks ens sektioner med plads til 256 svin i hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den jyske demostald er blandt andet installeret Fancoms vådfodring, ventilation og F-central, pc-programmet, som overvåger svineproduktionen

Hans Højer Farmtech, der blev grundlagt i 1988, yder ikke blot højteknologiske produkter til svinestalde. Firmaet er også i front med sin egen hjemmeside, hvor der er en on-line-shop. Her har firmaets kunder mulighed for at se de nye produkter, når de kommer på markedet. Ligesom butikken giver kunderne mulighed for at bestille for eksempel en drivstation til foderanlægget, spalter, drikkekop eller gyllerør over internettet.

On-line-shoppen findes på adressen: www.farmtech.dkFoto nr. 375803-1 - 1851 plus ekstra foto af Hans Højer 375803-3