Flere af landets biogasanlæg står over for store økonomiske vanskeligheder. Det forudser Henrik Høegh, formand for Brancheforeningen for Biogas.
Mejeriforeningen og Dansk Kvæg skrev i maj måned til alle landets mælkeproducenter, at de ikke længere må gøde med afgasset gylle fra fælles biogasanlæg, der modtager spildevandsslam.
- Vi er bestemt kede af beslutningen, men vi må bøje os for Arla, Mejeriforeningen og Dansk Kvæg. Det er konsekvenserne af mælkebranchens politik, siger Henrik Høegh.
- Vi ved, at det vil koste penge, og risikoen er, at det bliver svært at få økonomien til at hænge sammen i en række biogasanlæg.
- Nogle af de største, fælles biogasanlæg anvender spildevandsslam og har kun én produktionslinie. Og for dem er det ikke realistisk at investere i en ekstra produktionslinie til at adskille spildevand og husdyrgødning i oparbejdningen, påpeger han.
Glemmer manden med træskoen
Et af de anlæg, der bliver ramt af den nye branchepolitik, er Blåbjerg Biogasanlæg. Her er John Pedersen stærkt utilfreds, fordi han forudser en økonomisk lussing til Blåbjerg Biogasanlæg, som han er formand for.
Biogasanlægget har en aftale med kommunen om at aftage spildevand, og John Pedersen vurderer, at de nye regler fremover vil påføre de 45 landmænd bag Blåbjerg Biogasanlæg et samlet tab på op mod 800.000 kroner årligt.
Biogasanlægget i Nørre Nebel har ikke, som den nye branchepolitik kræver, separate biogaslinier til oparbejdning af henholdsvis spildevandsslam og husdyrgødning. Og det er ikke rentabelt for Blåbjerg Biogasanlæg at investere i en separat produktionslinie til spildevand.
Urimeligt høje krav
John Pedersen mener samtidig, at Arla, Mejeriforeningen og Dansk Kvæg stiller urimeligt høje krav til landets biogasanlæg:
- Det, der kommer ud fra vores biogasanlæg, er i forvejen renere end det, som kommer fra en kvægbedrift. Biogasanlæg er jo netop fantastiske til at hygiejnisere og sterilisere spildevand, så det kan bruges som gødning.
- Og ifølge slambekendtgørelsen og biproduktforordningen må der gerne være spildevand i den afgassede gødning, påpeger John Pedersen.
- Det handler om, at vi bliver påført en unødig ekstraomkostning fra andre andelsorganisationer, som mener, at de er bedre vidende om biogas end os, der arbejder med gassen og har træskoene på, mener han.
Forbrugerne stiller ikke kravet
Det nye krav til biogasanlæg svarer til kravene i Arlas kvalitetsprogram, som Mejeriforeningen og Dansk Kvæg tilsluttede sig i januar ud fra markedsmæssige vurderinger.
- Arla mener, at det er et etisk problem, hvis mælkeproducenter gøder deres marker med afgasset gylle, der har været tilført spildevand. Den politik gør man nu til hele mælkebranchens politik, fordi man tror, at forbrugerne mener, det er forkert.
- Men det er ikke et etisk problem, som forbrugerne har rejst. Der er tale om et naturligt kredsløb, og forbrugerne har ikke stillet højere krav end lovgivningen, som vi lever helt op til, siger John Pedersen.
Problemet drøftes til august
Formanden for Dansk Kvæg, Peder Philip, ønsker ikke at kommentere problemstillingen, men åbner op for dialog.
- Vi tager fat på problematikken i august, hvor vi holder et møde sammen med Arla, Mejeriforeningen og Brancheforeningen for Biogas. Vi har behov for at få nogle ting afklaret, siger Peder Philip.
- Det handler om at få biogasanlæggenes fremtidige investeringer placeret rigtigt. Men vi vil også gerne undgå, at nogle biogasanlæg og landmænd kommer i klemme på grund af eksempelvis forpagtnings- og dyrkningsaftaler. Omvendt er vi nødt til at melde klart ud, mener Peder Philip.: (377615-1)
