Abonnementsartikel

Vi er som svineproducenter ved at miste indflydelse på de værdier, vi har i vores andelsselskaber.

Samtidig er vi i den situation som danske svineproducenter, at vores andelsselskaber giver den laveste afregning i hele Europa. Og sådan har det været de seneste to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er derfor hårdt brug for at tage stilling til, hvordan vi skal håndtere værdierne, vi har gemt i vores slagteriselskab.

Efter min mening skal værdierne frem i lyset, og vi skal huske på, man ikke kommer gratis med i andelsselskaberne, undtagen når man er svineproducent. Har man produktion af kyllinger, kartofler eller frø, skal man have en kontrakt. Producerer man mælk, skal man have en mælkekvote.

Måden at håndtere værdierne på kan være at omdanne alle datterselskaberne i Danish Crown til børsnoterede aktieselskaber, hvor en stor del af aktierne bliver frit omsættelige.

Selve slagtningerne og dermed slagterierne uden opskæring og forædling kan vi lade blive i et andelsselskab. Men datterselskaberne behøver vi kun at eje mellem 25 og 30 procent af i fællesskab via et andelsselskab. Resten kan udbydes via en børs.

I første omgang skal aktierne deles ud til os som andelshavere i forhold til det antal svin, vi har leveret. Herefter kan man selv bestemme, hvad man vil gøre ved sine aktier. Hvis man har lyst til at sælge dem, eller hvis man gerne vil købe flere, skal begge muligheder være åbne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at lade aktierne børsnotere får vi en reel viden om, hvad professionelle investorer mener, vores datterselskaber er værd. Jeg er helt sikker på, at de er meget mere værd end den værdi, der er bogført som egenkapital.

Et selskab som amerikanske Smithfield, der er en kæmpe slagterikoncern med egen svineproduktion, er for eksempel steget med over 40 procent i værdi siden årsskiftet 2003/04. Det har været en af de bedste aktier at investere i de senere år i USA.

Når jeg mener, at vi skal være mindretalsaktionærer i datterselskaberne, er det fordi, jeg tror andre investorer vil give mere for aktierne, hvis de får en afgørende indflydelse på selskabernes drift.

Det betyder også, at vi kan få professionelle bestyrelsesmedlemmer med omkring bordet, når der skal træffes beslutninger.

I forvejen har vi som medlemmer af repræsentantskabet ikke mange muligheder for at vurdere de dispositioner, som bestyrelsen og direktionen foretager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter min mening er det helt i orden, at det er bestyrelsen, der tager beslutningerne. Men så skal man bare erkende, at vi som repræsentanter og menige andelshavere ikke har mange muligheder for at gennemskue, hvad der foregår.

Derfor er der endnu en god grund til at få værdierne frem i lyset.

Da vi i repræsentantskabet blev indkaldt til at tage stilling til købet af Flagship Foods, fik vi også kun omkring en times orientering, før vi gik i grupper for at diskutere. Det er ikke meget tid til at vurdere et køb, som betyder en gældsætning på yderligere to milliarder kroner, som ventes at give et plus i afregningen på fem øre pr. kg.

Det er efter min mening mange penge at sætte på højkant for en indtjening, der forventes at blive så lille. Men jeg håber, at det holder stik i virkeligheden.

Havde vi så haft Tulip børsnoteret og Flagship Foods, kunne vi med det samme have fået aktieinvestorernes vurdering af den handel, vi lavede. Var aktierne steget, var det en god investering og omvendt ville det have været en dårlig investering, hvis de var faldet efter offentliggørelse af købet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til at vurdere kapitalforholdene i Danish Crown er der nedsat et udvalg. Desværre er det ikke repræsentantskabet, der har udpeget udvalget, men bestyrelsen. Efter min mening er det ikke demokratisk nok. Andelshaverne eller eventuelt repræsentantskabet burde have valgt medlemmerne til et sådant udvalg.

Det er heller ikke optimalt, at der er andre med end andelshavere. I det nedsatte udvalg er der også medlemmer af direktionen, som i stedet kunne være indkaldt til at komme med udtalelser, hvis udvalget skønnede det nødvendigt.

Men det kan jo være, at der skal nedsættes et alternativt udvalg til at se på de muligheder, der er for at få værdierne frem i lyset?

Som svineproducenter og andelshavere har vi et stort behov for at vide, hvordan vi er stillede rent økonomisk, og vi skal have andel i de værdier, der er.

Da jeg i sin tid startede, var der mange kreditforeninger, hvor vi selv ejede egenkapitalen. I dag er næsten alle forsvundne, og i modsætning til den gang er der kun aktieselskaber tilbage, hvor vi ingen adgang har til kapitalen – og vi fik heller ikke del i den kapital, der var. Samme udvikling er sket inden for de andelsejede forsikringsselskaber. Hvis vi ikke passer på, kan det samme ske med Danish Crown.Citater, der fremhæves:” datterselskaberne behøver vi kun at eje mellem 25 og 30 procent af i fællesskab”” Hvis vi ikke passer på, kan det samme ske med Danish Crown”