Abonnementsartikel

Det nye samarbejde begynder 1. oktober 2004

Swedish Meats har i dag, mandag 5. juli, indgået et samarbejde med Danish Crown om kødeksport.

Det indebærer, at Danish Crown fra og med 1. oktober 2004 skal varetage kødeksporten for Swedish Meats. Sidste år eksporterede Swedish Meats 29.000 tons kød og biprodukter.Danish Crown er en af verdens største kødeksportører med en samlet udlandsomsætning på cirka 36 milliarder kroner. Heraf udgør svinekød en meget stor del.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette er en løsning, som frem for alt vil forbedre økonomien i vores eksportforretninger. Vi får tilgang af Danish Crowns verdensomspændende salgsstyrke og kan dermed servicere de internationale kød-indkøbere meget bedre end tidligere, siger Peter Rasztar, administrerende direktør i Swedish Meats.

- Danish Crown koncernen driver via vore handelsselskaber en betydelig handelsvirksomhed world-wide, hvor også andre virksomheders produkter indgår, og det er for os derfor helt naturligt også at indgå i et eksportsamarbejde med Swedish Meats, siger Kjeld Johannesen, administrerende direktør i Danish Crown.

Samarbejdsaftalen dækker hovedparten af Swedish Meats" eksport. Dog indgår ikke eksporten under varemærket Scan, herunder primært svenske "köttbullar" til England.