Abonnementsartikel

De små, grønne bønner er en højrisiko-afgrøde, der skal leveres frisk fra mark, og Jørgen Christian Jensen fra Samsø er en af landets få bønnedyrkere

Små, friske Haricot Vert-bønner er en delikatesse for forbrugeren, men en højrisiko-afgrøde for landmanden.

Forbrugerne kan i otte sensommeruger glæde sig over smagen af de lysegrønne bønner i en marineret salat eller som ovnstegte bønner i bacon-svøb. Men landmanden, der påtænker at dyrke bønner, må betale sine lærepenge, fordi bønner er en vanskelig og sårbar afgrøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kræver erfaring, viden, nøje planlægning og sikre afsætningskanaler at få høsten rettidigt i hus og afsat.

Jørgen Christian Jensen, Samsø, er en af landet få bønnedyrkere. Han dyrker bønner på seks hektar og leverer hver sommer omkring 20 ton friskhøstede bønner til Coop Danmarks kunder.

Bønner kræver rettidig opmærksomhed

Bønner er en højrisiko-afgrøde, fordi avleren står med hele regningen, hvis salget eller afsætningskanalerne svigter.

Hvis ikke landmanden høster mindst hver anden dag i høstperioden, er han nødt til at gå videre og høste et nyt sted på marken, fordi bønnerne skal leveres friske.

Er afsætningskanalerne ikke stabile i høstperioden påføres avleren derfor et tab allerede efter få dage, fordi han må undlade at høste dele af sin bønnemark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kunsten med de grønne bønner er derfor at så den portion bønner, som Coop Danmarks kunder vil spise fra omkring 1. august og de følgende otte uger.

- Sår jeg for store hold, bliver jeg nødt til bagefter at pløje nogle af bønnerne ned. Derfor er det vigtigt med en stabil aftager. Det er meget vanskeligere end at dyrke kartofler, siger Jørgen Christian Jensen, der også er kartoffelproducent.

- Men det er også sjovere, siger han med et smil.

- Jeg skal helst have omkring 10 kroner pr. kilo, ellers er det ikke værd at røre ved. Hvis det bare betaler sig, har jeg ikke lyst til at være med, for der skal også være lidt fortjeneste, mener Jørgen Christian Jensen.

Sår og høster i otte uger

Høstperioden svarer til såperioden, der er otte uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg starter som regel med at så 5.-10. maj, hvor jeg sår bønnerne fire-fem centimeter nede i jorden i små hold, siger Jørgen Christian Jensen.

- Hvis det er for vådt, venter jeg med at så, ellers kommer der ingenting ud af høsten.

Netop i år var vejret imidlertid vådt og koldt, og Jørgen Christian Jensen startede derfor såningen i sidste halvdel af maj, fordi bønnerne ellers ville rådne.

- Jordtemperaturen skal helst være 16-18 grader ellers kommer ukrudtet foran bønnerne, forklarer han.

- Jeg sår tre gange om ugen, så bønnerne har samme kvalitet igennem hele høsten. Hvis bønner står for længe bliver de overmodne og lige pludselig gulner de og bliver dårlige, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 72 dage med normalt vejr er det første af de i alt 15-20 hold bønner klar til høst. De høstklare bønner er smagsmæssigt optimale i tre-fem dage.

Det kræver omgående vacuumkøling, når bønnerne er plukket på marken, ellers bliver de hurtigt kedelige ude i butikkerne, og så falder salget.

Dyrkes som hos økologerne

Bønner kræver en god jord. På sandjord eller lerjord giver de ingenting.

- Når bønnerne er omkring 10 centimeter høje, sætter de et rodnet ud i jordoverfladen, som omdanner kvælstof. Hvis ikke jorden er i orden, laver bønnerne for lidt kvælstof og giver for ringe et udbytte, forklarer Jørgen Christian Jensen.

Der findes ikke ukrudtsmidler til grønne bønner og det er ikke tilladt at sprøjte. Derfor er det enten lugning med håndkraft eller også skal der bruges rensere eller strigler, der er en slags ukrudtsharve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dyrkning af bønner drejer sig om rettidseffekten, ellers gror det hele til. Det er ligesom hos økologerne, fordi vi ikke må sprøjte med ukrudtsmidler. Bønner optager kvælstof på samme måde som ærter, og derfor skal de heller ingen gødning have, siger han.

Jørgen Christian Jensens jord får heller ikke gødning før eller efter dyrkning. Den eneste forskel til økologien er, at bønnerne ikke bliver dyrket på økologisk jord.

Derfor går behandlingsindekset i bund. På samme måde som med markærter er der er en forfrugtværdi på de arealer, hvor Jørgen Christian Jensen efterfølgende dyrke hvede.

Sædskiftet skal helst være fem år, men det er ikke et problem for Jørgen Christian Jensen, da han sammen med to andre landmænd dyrker 300 hektar jord i et interessentskab.

Høj dyrkningsrisiko og uden rådgivning

Jørgen Christian Jensen er meget tilfreds med at dyrke bønner. Men dyrkningsrisikoen er så stor, at han ikke er interesseret i at dyrke et større areal, end han har aftalt med Coop Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal have råd til det, hvis man vil dyrke bønner. De første par år giver det underskud, fordi der er mange ting en nystartet bønnedyrker først må lære.

- I starten mislykkes meget, man høster for lidt og afsætningskanalerne er måske ikke 100 procent på plads. Der findes heller ingen dyrkningsvejledning eller hjælp at hente i landbrugsrådgivningen, forklarer han.

Fordi bønner er så lille en afgrøde, vil Jørgen Christian Jensen helst have tjent lærepengene ind, før han øser af sin viden til andre.

- Der var én anden bønneavler, den gang jeg startede. Da jeg spurgte ham til råds, vidste han ikke noget som helst om at dyrke bønner, selv om han havde dyrket bønner i 10-15 år, siger han med et glimt i øjet.: (376612-1)