Abonnementsartikel

Fremtidens avl med malkekvæg kan være kønssorteret sæd og racen med anlæg for dobbelt muskulatur - i år fejres 25-jubilæum for den danske BBK-forening

Jagten på bedre økonomi i malkekvægsbesætningerne er sat ind for længe siden. Men den er ikke tilendebragt. Et af de nye våben kan være krydsningsavl på en del af hundyrene, og målet er kviekalve på de 40 procent bedste hundyr og højværdi-tyrekalve på resten.

Midlet til at nå målet kan være brug af kønssorteret sæd fra de bedste af malkekvægsracens tyre og resten fra de bedste tyre af Belgisk Blåhvidt Kvæg (BBK). Sæden fra BBK-tyrene skal også være kønssorteret, og det skal være fra racens bedste tyre. Fra malkekvægsracen vælges sæd, der giver kviekalve, mens BBK-kalvene skal være tyrekalve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opskriften på dette redskab til bedre økonomi finder man i den netop udgivne Jubilæumsbog ”Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 – 2004”.

Udover dette centrale budskab giver bogen også et godt overblik over racens udvikling, siden de første dyr kom til Danmark i 1972 – importeret af lensgreve Tido Wedell, ejer af Frijsenborg og Wedellsborg.

Redaktør af bogen er Mogens Stendal, Dansk Kvæg, som har en fortid som landskonsulent for blandt andet BBK og Dansk Jersey.

Penge i at krydse med BBK

BBK er gennem årene med mere eller mindre held været brugt i Danmark til forskellige krydsningsstrategier med malkekvægsracerne – og ikke mindst mælkeproducenter med Dansk Jersey brugte på et tidspunkt racen.

I dag er der kun ganske få, der bruger BBK konsekvent til krydsning. Blandt dem er Kjeld Sondrup, Jensminde vest for Nibe, som fra en kant af inseminerer alle sine SDM-køer med sæd fra BBK-tyre. Resultatet er, at han må indkøbe kvier til udskiftning, og det er han godt tilfreds med. Han interesserer sig nemlig ikke for avl, siger han i et af bogens kapitler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Havde Kjeld Sondrup interesseret sig for avl, og ville han tillægge sit eget opdræt til udskiftning i besætningen, kunne han såmænd godt have brugt BBK-tyre til de ringeste hundyr. Men forudsætningen er brug af kønssorteret sæd. Og den er ikke til rådighed i Danmark – endnu.

Men Dansire har taget en principbeslutning om at indkøbe udstyr til kønssortering af sæd, og fra første halvdel af 2005 bliver det efter alt at dømme muligt at vælge kønssorteret sæd. Det er dog åbent hvilke racer og tyre, Dansire vil satse på i starten.

Selvom den kønssorterede sæd ikke er til rådighed, er der alligevel fordele at hente ved at bruge BBK i forhold til de øvrige kødracer, når det gælder den opnåede kropsform ved slagtning. Det kan man i læse i nogle af bogens tabeller, som er baserede på data fra Kvægdatabasen. Heraf fremgår det, at den højeste fremgang i kropsform kommer efter krydsning med BBK på de tre gængse malkeracer – SDM, RDM og DJ. Og nettotilvæksten er også med i den absolutte top.

Krydsningsdyr har højere værdi

Med den delvise afkobling af EU-præmierne til handyr fra 2005 bliver handyrpræmien pr. produceret ungtyr 1.170 kr. ifølge jubilæumsbogen. Med dette udgangspunkt og krydsning af SDM-HF med en BBK-tyr vil der være en merværdi af en sådan krydsningstyr på 1.050 kr., når der er taget højde for afregningsværdi, foderomkostninger, diverse variable omkostninger og værdi af spædekalven.

For kviekalven vil der tilsvarende være en merværdi på 1.100 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal der imidlertid være kælvekvier af eget tillæg til udskiftning i besætningen, er det nødvendigt at udvælge de hundyr, der skal føde tyrekalve og de, der skal føde kviekalve.

Med den strategi er det nødvendigt at råde over kønssorteret sæd. Er den til rådighed, og bruges der SDM-HF til de 40 procent bedste hundyr og BBK-tyre til resten, ser økonomien sådan ud i en besætning med 100 SDM-HF årskøer, hvor der årligt fødes 100 levedygtige kalve:

I beregningen af økonomien indgår merudgiften til kønssorteret sæd, som er 150 kr. pr. sæddose.

I juni 1998 kom Belgisk Blåhvidt Kvæg i TVs søgelys, fordi racen brugte kejsersnit til en høj andel af kælvningerne. Det gav en politisk storm, hvor såvel landbrugets egne topfolk som politikere på Christiansborg viede det ”lille” store problem megen opmærksomhed.

Følgen var, at Landsforeningen for BBK i Danmark udarbejdede en handlingsplan, som tilsiger, at inden 2006 skal kun 10 procent af racens kalve fødes ved kejsersnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden da er det gået den rigtige vej, men det har knebet med at få procenten ned hos kvierne. Det har fået bestyrelsen til stærkt at anbefale, at avlerne bruger ”sæd af en kødkvægsrace, der normalt giver små kalve og lette kælvninger – eller eventuelt en tyr af kombinationslinien af Belgisk Blåhvidt Kvæg. Generalforsamlingen 19. juni i BBK bakkede 100 procent op om denne anbefaling.

I 2003 blev 19,1 procent af de renracede kalve født ved kejsersnit. Men dette gennemsnit dækker over, at 56,1 procent af alle kvier måtte forløses ved kejsersnit. I statistikken indgår i 2003 i alt 215 kælvninger og i 1999 tilsvarende 249 kælvninger.