Abonnementsartikel

I næsten fem år har Flemming Henrik Nielsen kæmpet for at få fodfæste som planteavler i Letland. Nu lysner det endelig for den danske landmand

Selv om landet hedder Letland, har det ikke været let for Flemming Henrik Nielsen at slå sig ned som planteavler i det baltiske land, som ligger med marker ud mod Østersøen og mellem sine søsterlande, Estland i nord og Litauen i syd.

Problemer med at komme af med kornet, bureaukrati, brakjord og bestikkelse er nogle af de oplevelser, som har sat den sindige thybo på en stor tålmodighedsprøve. Men nu snart fem år efter at Flemming Henrik Nielsen forlod sit fædreland, er de mørke, tunge skyer begyndt at drive væk fra hans nye hjemby Priekule, som ligger i den vestlige del af Letland. Området er også kendt som Danskerlandet, da omkring 10 danske landmænd har købt jord og driver landbrug i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De første år har været vanskelige. Det er først nu, det lysner - også økonomisk, siger Flemming Henrik Nielsen, som har investeret godt fire millioner kroner i 700 hektar jord, maskiner og bygninger til værksted og beboelse.

Kamp med kornhandlere

Flemming Henrik Nielsen har tidligere været svine- og planteavler i Thy, hvor han havde 70 hektar jord og 200 søer. Arbejdet i svinestalden gav ham problemer med lungerne, og han begyndte at spejde efter nye udfordringer. Først havde han kig på jord i Polen, men ved en tilfældighed blev han tilbudt et stykke land i Letland, og Flemming Henrik Nielsen slog til.

Fyldt med nybyggerånd og gå-på-mod rejste den danske landmand til Letland.

Med det samme stiftede han et lettisk firma, da det er nødvendigt for som udlænding at få lov til at købe jord i Letland. Det er der en del, der har gjort, for 18,5 procent af jorden er købt op af udlændinge - en stor del af den opkøbte jord er skovområder. Alt i alt er en tredjedel af Letland dækket af skov.

Maskiner fra Danmark blev fragtet til det baltiske land, og det første år nåede han at så 100 hektar jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den danske landmand havde skrevet en kontrakt for salg af korn, men da han havde høstet sine marker og skulle til at levere kornet, mente foderstof-firmaet, at prisen var for høj.

- De begyndte at sende kornet tilbage, og jeg måtte endda selv betale for transporten. Det blev en kamp for hvert et læs, fortæller Flemming Henrik Nielsen, som nu eksporterer sit korn til Baltisk Transit Center (BTC).

- Det har været en kamp med de kornhandlere. Det var også et problem at få penge. Nogle penge har jeg ventet på i flere år, og andre har jeg slet ikke fået.

På et tidspunkt opdagede den danske landmand, at en lettisk kollega med lethed kunne få godkendt et parti korn på trods af, at det var møgbeskidt. Han gik op og snakkede med en dame i et kontrollaboratorium, og snart fandt Flemming Henrik Nielsen ud af, at den lettiske kollega havde fået kornet godkendt ved at tage en bakke æg med til personalet.

- Men bestikkelse er ikke vejen frem. Det duer ikke, fastslår han og tilføjer eftertænksomt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Måske skulle jeg alligevel have haft en bakke æg med dengang.

Svært at få gang i brakmarker

Af afgrøder har Flemming Henrik Nielsen valgt at dyrke hvede, byg samt vår- og vinterraps på sine jorder, og efter flere års traditionel dyrkning er han i år begyndt at dyrke sine store marker uden plov.

- De marker, der har ligget brak, er meget svære at få gang i. Jeg tror, det er godt at lade være med at pløje dem, mener Flemming Henrik Nielsen, som også er under tidspres, da han skal have sået alle sine marker senest 20. september.

- Med den kapacitet, vi har, er det svært at nå at pløje, inden det bliver for koldt.

Når kulden kommer, nærmer temperaturen sig ofte minus 30 grader, i modsætning til om sommeren, der kan byde på bagende sol, høje temperaturer og meget lidt nedbør. Det til tider ekstreme vejr mærker Flemming Henrik Nielsen også, når udbyttet gøres op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et år, da der var tørke om sommeren og regn i høst, var udbyttet nede på to ton pr. hektar. Generelt er jeg glad, hvis jeg kommer op på fire ton pr. hektar, siger Flemming Henrik Nielsen, hvis marker har været skueplads for mange krigeriske kampe, inden Letland i 1991 fik sin selvstændighed.

- Vi har fundet rester fra en russisk kampvogn og bomber, som vi måtte have militærfolk ud at detonere, fortæller den danske landmand, som efterhånden er blevet så integreret blandt byens 3.000 indbyggere, at han også bliver inviteret med til festligheder på den lokale skole.

Forskånet for tyveri

I modsætning til mange andre har Flemming Henrik Nielsen været forskånet for problemer med tyveri, og han har hverken vagt eller hunde til at vogte. Efter ankomsten købte han bygninger til værksted og beboelse, og på sin anden base, som er en tidligere kostald, har han indrettet et kornlager.

Til at hjælpe med planteavl og reparation af maskiner har han tre medarbejdere. Desuden har han en sekretær og en bogholder, der begge arbejder på deltid. Og da der ikke kun er bomber i marken, men også mange, rigtig mange sten har planteavleren to måneder om året seks mand ansat til at samle sten.

- Arbejdskraften hernede er god. På nogle måder bedre end i Danmark, men de kræver mere trit og retning, siger Flemming Henrik Nielsen, der heller ikke har haft de store problemer med alkohol på arbejdspladsen. Letland er et af de lande i verden, der har de største problemer med alkohol, og det er ikke ualmindeligt, at en arbejdsgiver kan se langt efter en medarbejder, når der har været lønningsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udgiften til lønninger er begrænset sammenlignet med niveauet i Danmark.

- Jeg betaler mine medarbejdere mellem 10 og 15 kroner i timen. De arbejder normalt otte timer fem dage om ugen. Arbejder de derudover eller på søndage, får de 35 procent ekstra. Oven i skal jeg betale 30 procent i skat til staten, oplyser den danske arbejdsgiver.

- Det er en ret god løn, som betyder, at jeg har gode medarbejdere.

Papirarbejde tager tid

Stabile, engagerede medarbejdere med kendskab til lokale forhold er en god ting i et land, hvor det kan tage dage at få godkendt papirer hos myndighederne.

- Nogle ting, er der meget kontrol med. Andet er der ikke. Det er lige med at finde ud af, hvor myndighederne sætter ind, smiler Flemming Henrik Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men hvis I tror, det er let med papirarbejde her i Letland, kan I godt tro om. I har det let i Danmark, fortsætter danskeren, som senest har brugt tre dage på at få godkendt sin opholdstilladelse.

Tålmodighed er lige så afgørende drivkraft for en landmand i Letland, som diesel er for en traktor. Var Flemming Henrik Nielsen ikke langmodig, inden han bosatte sig i det baltiske land, så er han det nu. Og nu tør han tro på, at hans tålmodighed giver gevinst.Foto nr. 376851-1