Abonnementsartikel

Lån med variabel rente er fortsat det mest fordelagtige ifølge Jyske Bank

Jyske Bank anbefaler at vælge lån med variabel rente på grund af det fortsat lave renteniveau. Selvom renterne er steget pænt de seneste måneder, så ligger en 5% obligation 2035 for lavt i kurs.

- Opsvinget i verdensøkonomien ser ud til at være på vej med USA som trækæsel, men Europa halter noget efter, skriver Jyske Bank, som samtidig stiller spørgsmålet om opsvinget også vil give inflation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Markedet frygter det og det har derfor sendt renterne i vejret de seneste måneder. Faktisk forventer markedet meget markante renteforhøjelser især i USA - men det tror vi ikke på. Medandre ord mener vi, at renterne er steget for meget på det seneste og vi ser gode muligheder for, at renterne falder igen de næste tre til seks måneder.

- Vi forventer at se 5% 2035 tilbage i kurs 97-98 inden for den nærmeste fremtid. Vi forventer, at USA hæver renten med 0,75 procentpoint frem til nytår - til gengæld forventer vi ingen renteændringer i Europa og dermed Danmark, vurderer Jyske Bank

Låneanbefalinger

Jyske Bank fraråder direkte at optage traditionelle fastforrentede lån i Euro, da serierne er ekstremt illikvide.

- Hvis du har 6%-lån og vil spekulere i en hurtig rentestigning, så skal du lægge om til 5% 2035. Du får en lille besparelse i ydelsen, men du får samtidig et lån, som er noget mere kursfølsomt, fordi 6%-lånene er et stykke over kurs 100. Kursen på 5% 2035 skal være over 98. Overvej F1 som en mere passiv strategi - og hvis du har mindre lån.

- Hvis du har 5%-lån: Behold lånet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis du har FlexLån / Tilpasningslån: Behold lånet. Men kommer 5% 2035 i kurs 97-98, skal du overveje den faste rente for at have mulighed for at reducere din restgæld ved rentestigninger. Stiger den lange rente med mere end 0,35%-point inden for det første år, så er lånet med fast rente et bedre alternativ end lånet med variabel rente.

- Nyt lån: Vi anbefaler F1 -lån, skriver Jyske Bank.