Abonnementsartikel

Flere end 150 simmentalerkvæg udstilles på Landsskuet i Herning i forbindelse med, at Dansk Simmental for første gang er vært for kvægavlernes verdenskongres

Dansk Simmental er 21.-30. juni vært ved den 15. Verdenskongres for Simmentalkvæg. Simmentaleren er en udbredt kvægrace med flere end 50 millioner dyr fordelt over verden.

- De senere år har racen også oplevet en enestående fremgang i Danmark, og i år er det lykkedes at få Verdenskongressen til landet. Simmentaler-entusiaster fra 19 forskellige lande deltager i kongressen, fortæller Søren Grunnet, formand for verdenskongresudvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at deltagerlandene har kvitteret ved at donere ærespræmier til Dansk Simmental, som har arrangeret en udstilling på Landsskuet 2004 med flere end 150 dyr i topklasse.

Ærespræmien tilfalder i år Danmarks bedste Simmentalerdyr. Præmien er en rejse til Canada. Afgørelsen falder på Landsskuet torsdag 24. juni 2004 ved Simmentals championat-konkurrence i Hal Q i Messecentret i Herning.