Abonnementsartikel

Siden Jesper Kaag Andersen i 1998 begyndte at producere svin, har han ændret sin produktionsform flere gange for at forbedre økonomien

Da Jesper Kaag Andersen for fem år siden begyndte som svineproducent, gik dyrene på friland med trynen langt nede i jorden.

Han begyndte med 150 søer, nu har han 850, og alle hans dyr er kommet i bokse. Han har en årlig produktion af 24.000 grise, hvor en del sælges ved 15 kilo og resten ved 27 kilo. Alle grise sælges til samme aftager. Og inden længe håber han at få tilladelse til at begynde en produktion af slagtesvin på gård nummer to.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 29-årige svineproducent driver sin virksomhed ud fra devisen om, at man ikke må stirre sig blind på den måde, man gør sit arbejde på.

- Det er vigtigt, man er kritisk. Hvis man har et staldsystem eller andet, der ikke fungerer hensigtsmæssigt, skal man tage en beslutning og få det lavet om så hurtigt som muligt, siger Jesper Kaag Andersen.

Og der er handling bag den unge svineproducents ord.

Investeringer for 15 millioner

Siden han i begyndelsen af 1999 overtog sine forældres gård med 40 søer og 30 hektar jord, har han ikke gjort andet end at udvide og ændre på blandt andet staldsystem, foder, og så er han gået fra at have frilandsgrise til en MS-besætning.

Hans parathed over for forandringer har givet tilfredsstillende resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag ejer han to ejendomme og dyrker 185 hektar jord, hvoraf han ejer de 145. De samlede investeringer til nye stalde, maskinhus og blanderi er på omkring 15 millioner kroner.

At han valgte at begynde med frilandsgrise var ikke så meget et spørgsmål om holdning, men det gjorde det lettere for ham at begynde med mange søer.

I slutningen af 1998 var Jesper Kaag Andersen færdiguddannet landmand, og kreditorernes tiltro til den 23-årige landmand var vokset, så i begyndelsen af 1999 udvidede han til 700 søer.

På en bar mark godt 600 meter fra sit stuehus, valgte han at etablere sine to nye stalde, maskinhus samt gastæt silo og blanderi.

"Englands-grise" i dybstrøelse

Selv om Jesper Kaag Andersen er en mand med sin meningers mod og går egne veje med sin produktion, red han med på den grønne bølge, som prægede en del af svineproduktionen i slutningen af 1990"erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han producerede "Englands-grise", så der var dybstrøelse i løbeafdelingen. I drægtighedsstalden gik søerne i store flokke på totredjedel dybstrøelse, og den sidste tredjedel var spalter.

Fodringen var efter ædelyst med roepiller som hovedingrediens. Faringer foregik stadig på friland.

Grisene klemt ihjel

Staldene var flotte, og søerne og grisene havde det godt. Men som tiden gik, kunne Jesper Kaag Andersen se, at resultaterne i produktionen ikke var tilfredsstillende.

- Mellem 20 til 25 procent af grisene blev klemt ihjel, fortæller Jesper Kaag Andersen.

De utilfredsstillende resultater fik den unge landmand til at tage en beslutning om at bygge en farestald og en stald til polte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var ikke til at holde ud for mig og mine medarbejdere, at vi lavede så dårlige resultater, fordi søerne klemte så mange grise ihjel, fortæller Jesper Kaag Andersen.

Det var i år 2001, at søerne forlod markerne på Djursland og kom ind i den nybyggede farestald.

Samme år vendte resultaterne.

- Ved at få søerne ind i farestalden kunne jeg tjene cirka en halv million netto, når afdragene på stalden var betalt, fortæller Jesper Kaag Andersen og nævner nogle af årsagerne til den ekstra indtjening.

- Foderforbruget er 200 fe ekstra pr. årsso udenfor. Jeg betalte leje af 20 hektar jord til 3.500 kroner pr. hektar. Nu dyrker jeg jorden i stedet. Desuden var der et stort halmforbrug og en meget stor arbejdsbyrde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også antallet af grise pr. årsso steg fra 21 til 24,5, efter søerne kom ind i farestalden.

Vigtigt med gode rådgivere

Når Jesper Kaag Andersen tager beslutninger om at ændre sin produktion, lytter han meget til sine rådgivere.

- Men jeg er meget kritisk. Jeg har brug for kompetent rådgivning. Jeg har for eksempel valgt en landboforening, der ligger 50 kilometer fra mit landbrug.

- Rådgivning betyder meget, og mine rådgivere har en stor del af æren for, at jeg fik bygget i 1999, og at finansieringen kom på plads, siger Jesper Kaag Andersen.

Inden landmanden fra Djursland i 2003 besluttede sig for at ændre sin løbeafdeling, hvor søerne gik frit i dybstrøelse, til en løbe-/kontrolstald, havde han også lyttet intenst til sine rådgivere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Igennem halvandet år havde vi kæmpet med mellem 10 til 15 procent omløbere, og det var utilfredsstillende, siger han.

- I juli sidste år var den nye løbe-/kontrolstald klar, og i det produktionssikre system er søerne bokset op i fire uger.

- Nu er vi nede på mellem otte og ti procent omløbere, siger en tilfreds svineproducent.

- Desuden finder vi de fleste omløbere ved tre uger. Før var det første ved seks til ni uger, fordi de gik løse. Det betyder, vi har halveret antallet af spildfoderdage. Vi scanner søerne to gange, da det er meget let, når de står i bokse, påpeger Jesper Kaag Andersen.

Bruger aldrig en orne

I forbindelse med etablering af løbe-/kontrolstalden foretog Jesper Kaag Andersen også andre ændringer i sin produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig fik vi også nye faciliteter til intern KS. Og i dag bruger vi aldrig en orne. Desuden ændrede vi fodersystemet i drægtighedsstalden fra ædelyst til transponder-fodring.

- Vores søer åd 200 fe mere pr. årsso, da de blev fodret efter ædelyst sammenlignet med restriktiv fodring, fortæller han.

Han mener, de fede dyr også kan være en af forklaringerne på det høje antal af omløbere.

- Den nye løbe-/kontrolstald har også givet et mægtigt løft i antallet af grise pr. årsso. Nu er vi oppe på 27 grise pr. årsso. Og det skyldes især, at vi har mellem 13 og 13,5 levendefødte grise pr. læg mod tidligere 12, lyder det med tilfredshed i stemmen fra en Djurslands største svineproducenter.

Investerer i store maskiner

Jesper Kaag Andersen mener, at trenden blandt svineproducenter er at forpagte jorden ud eller lave pasningsaftaler for udelukkende at koncentrere sig om svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men med investering i gyllevogn og mejetærsker er Jesper Kaag Andersen gået den modsatte vej.

- Når jeg får en idé, går der mindst to måneder, inden den er ført ud i livet. Alle sten skal vendes. Økonomisk kan jeg godt klare at tage den forkerte beslutning, men det vil ærgre mig, erkender han.

- Jeg bruger meget tid på at regne på, hvad jeg eventuelt kan spare på nye investeringer. Og jeg bruger meget internettet til at finde maskiner til den rette pris.

Inden han investerede i en 22 fods Claas mejetærsker og en 22 ton gyllespreder fra Kimadan samt en John Deere 7810 traktor, fik han også Maskinkontoret til at foretage en maskinanalyse.

- Jeg køber store maskiner for at klare markerne hurtigt og effektivt, fortæller Jesper Kaag Andersen. Han har regnet ud, at der er en besparelse på 50.000 koner årligt ved at have egen mejetærsker.

- Maskinomkostningerne er nede på 2.000 kroner pr. hektar eksklusiv gyllekørsel, fastslår han.

- Med egen gyllevogn og mejetærsker kan vi få arbejdet gjort på de mest optimale tidspunkter. Og vi håber på et højere udbytte på grund af bedre udnyttelse af kvælstof. Har vi andre til at køre, må vi vente, til det bliver vores tur, siger Jesper Kaag Andersen.

Senest har han investeret i et minikraft-anlæg, som er tilbagebetalt på tre år.

Truslen preller af

At han i nogen grad er upåvirkelig af tidens strømninger, gælder også truslen om billige svin fra Brasilien og Østeuropa. Selvfølgelig er truslerne også nået ud til de idylliske omgivelser på Djursland, men de preller af på Jesper Kaag Andersen.

- Som svineproducenter skal vi finde alle de ting, vi kan spare penge på, så vi kan konkurrere med udlandet, mener han og nævner flere besparelser, han har gjort.

- Siden jeg selv begyndte at blande foder, har jeg sparet 300.000 kroner årligt på den konto. Vi har vores egen produktion af polte, og det sparer os for 200.000 kroner årligt. Vi er med i kernestyring. Vi har valgt at lukke besætningen og har derfor en Landrace og Duroc kerne. Derfor har vi helt styr på hvilket indeks, vores avlsdyr har, forklarer han.

Af andre besparelser nævner Jesper Kaag Andersen intern KS, som giver en årlig besparelse på 100.000 kroner.

- Jeg er selv meget med i stalden, og derfor kan jeg klare mig med en fodermester og to elever. Hvis jeg ikke selv gik i stalden, ville det formentlig være nødvendigt med en driftsleder i stedet for den ene af eleverne, mener Jesper Kaag Andersen.

- De besparelser er overskud. Da det har kostet en del ikke at vælge de rigtige systemer fra begyndelsen, er jeg glad for, at vi har været i stand til at holde omkostningerne nede. Bliver vi ved med at finde besparelserne, kan vi også være med om fem år. Vi er mere effektive end de lande, vi konkurrerer med. Og produktionen skal være i top og være effektiv. Det er ikke nok med lave lønninger og billig jord, mener Jesper Kaag Andersen.

I sin stærke tro på fremtiden passer han sine dyr og sin jord derude på Birkedal og venter fuld af forhåbning på tilladelse til at begynde sin årlige produktion af 9.000 slagtesvin på gård nummer to.Foto nr. 373834-1