Abonnementsartikel

Maskinstationen PC Markservice, Struer, har købt en Claas Quantum 6800 snittervogn for at supplere den tidligere indkøbte selvkørende snitter ligeledes fra Claas

Forskellige opfattelser af, hvor lang snittelængden skal være på græs til ensilage, har fået maskinstationsejer Jesper Lund Pedersen, PC Markservice, Struer, til at se sig om efter en snittervogn.

Valget faldt på Claas" model Quantum 6800S, der er blevet indkøbt hos Vinderup Smede- og Maskinforretning A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har i forvejen en selvkørende snitter fra Claas, nemlig en Jaguar 850, fortæller Jesper Lund Pedersen.

I samråd med sælgeren, Jens Primdahl, fandt Jesper Lund Pedersen frem til snittevognen fra Claas.

Jens Primdahl er spændt på udviklingen, om flere og flere maskinstationer og landmænd vil få interesse for snittervogne frem over.

- Landmændene taler meget om omkostninger forbundet med bjergning af græs, og i den forbindelse kan snittervogne være at foretrække frem for selvkørende snittere.

- I forhold til selvkørende finsnittere kan man med en snittevogn spare to mand, fordi man slipper for at have to frakørselsvogne kørende ved siden af den selvkørende finsnitter, mener Jens Primdahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bjergningen af græs bliver efter hans opfattelse ikke begrænset synderligt af kapaciteten, men det afhænger meget af transportafstanden fra mark til stak.

- Quantum-modellen har en læssevolumen på 38 kubikmeter, og pickup"en er på 1,80 meter, forklarer han.

En hel religion

Valg af maskine til bjergning af græs er ifølge Jens Primdahl og Jesper Lund Pedersen en religion.

- Nogen vil have struktureret foder, hvor længden af græsset er varieret. Det kan en snittevogn opfylde, mens andre vil have ensartet snittet græs, fortæller Jens Primdahl.

Han fremhæver, at snittervognen fra Claas har påmonteret to effektive opriver-valser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at græsset bliver fordelt let og ikke klumper ved aflæsning. Derved undgår man klumper, som kan være næsten umulige at jævne ordentligt i stakken inden sammenkørslen, siger Jens Primdahl.

For Jesper Lund Pedersen er indkøbet af snittevognen fra Claas et resultat af kundernes forskelligartede ønsker.

- En snittervogn gør os som maskinstation mere fleksibel, hvor vi kan levere forskellige snitlængder. Desuden kan vognen bruges som frakørselsvogn, fortæller Jesper Lund Pedersen.

Jens Primdahl påpeger, at bjergning af græs er én ting, men en god græsensilage kræver også omhu hos føreren af gummigeden, når stakken skal laves.

Han mener, at Claas Quantum 6800S kræver en traktor med minimum 200 hestekræfter. Han erindrer samtidig om, at en snittervogn ikke er i stand til at snitte majs.: