Abonnementsartikel

Midler til smågrise sætter gang i tarmene, reducerer diarré og får grisene til at optage mere foder

Anders Rasmussen på Fyn producerer godt 6.500 smågrise om året plus omkring 5.000 slagtesvin. Produktionen sker på to gårde, hvoraf den ene kun bruges som karantænestald.

Det store produktionsanlæg ligger på Mosegård - et stenkast fra svæveflyvebanen i Vøjstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der har været grise her på gården i mange år, men i 1977 gik jeg sammen med min far og byggede en ny sostald. Den er senere udvidet, og derudover har vi bygget en stald til slagtesvinene. Det var i 1987, da vi kom af med køerne, fortæller Anders Rasmussen.

Det gennemsnitlige antal grise pr. årsso har igennem de senere år ligget på 24,5, og det er Anders Rasmussen sådan set tilfreds med.

- Vi stræber selvfølgelig efter at komme højere, og vi bruger blandt andet produktmixet fra firmaet Samavet. Vi giver de nyfødte grise jernpastaen Samabac inden for de første 24 timer efter fødslen, og det sygdomshæmmende Samastop inden for de første 14 dage, hvis der kommer diarré i farestalden. Endelig får grisene Samastart i klimastalden i den første uge efter fravænning.

Kan ikke lide at stikke

Samabac er baseret på naturlige mælkesyrebakterier, jern, A- og D- og E-vitaminer.

Anders Rasmussen har af flere grunde valgt et produkt, der skal gives oralt - dog mest fordi svinefodermesteren, Willi Moses Hansen, helst vil være fri for at stikke i grisene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den orale metode er god. Den forebygger ledbetændelser og coli-infektioner, og oven i får vi sidegevinsten med mælkesyrebakterierne, der sætter gang i grisens tarmsystem på et kritisk tidspunkt i dens liv, siger Anders Rasmussen.

Han bruger 1,5 milliliter pr. gris én gang, mens tarmvæggen endnu er åben, og jernet kan trænge ud i blodet.

Samastop bruges så snart, der er konstateret begyndende diarré, og gives også forebyggende som energitilskud til den mindste gris i kuldet. Samastop indeholder blandt andet jordnøddeolie, pektin og mælkesyreproducerende bakterier, der opbygger og stimulerer grisens tarmflora.

Også dette middel gives oralt med den specielle sprøjte. Mængden er den samme, 1,5 milliliter pr. gang, og grisen får typisk en enkelt eller to gange.

Grise får mere appetit

Anders Rasmussen har gode erfaringer med det middel, der hedder Samastart, som skulle give grisene mere appetit. Det er et hvidt pulver, der blandes op i varmt vand og gives i truget oven på lidt tørfoder. Med midlet skulle grisen også æde mere i den kritiske periode umiddelbart efter fravænningen og en uges tid efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midlet indeholder blandt andet elektrolytter og syretolerante bakterier.

Produkterne Samabac, Samastart og Samastop produceres af Samavet A/S.74810-1