Den norske transportstrejke er afsluttet, men den har kostet dyrt i mælkesektoren.

De norske mælkebønder har ifølge Mejeriforeningen måtte hælde 710.000 liter mælk i kloakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I flere områder kunne landmændene ikke få afsat deres mælk, fordi ostelagrene var fyldt. Desuden var Tine-mejerierne nødt til at reducere produktionen i en uge.

- Det kommer til at koste os et tocifret millionbeløb, men hvor meget det drejer sig om præcist, kan vi ikke sige noget om endnu.

- Lige nu leverer vi alt, hvad remmer og tøj kan holde for at kompensere for vores tab på strejken, siger koncerndirektør for logistik og økonomi, Kjetil Thu.